Tenuta delle Terre Nere
Terre Nere Etna Bianco
Årgang: 2024
Pris: 269,00 kr.
Rabat ved 6 fl.
TOPVIN! Vinous: 90 points
TOPVIN! James Suckling: 94 points
TOPVIN! Decanter: 92 points
Terre Nere Etna Rosato
Årgang: 2024
Tilbud!
Pris: 259,00 kr.
Pris: 219,00 kr.
Rabat ved 6 fl.
Afhentningsrabat!
TOPVIN! James Suckling: 94 points
TOPVIN! Decanter: 92 points
TOPVIN! Vinous: 91 points
TOPVIN! Kerin O'Keefe: 93 points
Terre Nere Etna Rosso
Årgang: 2023
Rabat ved 6 fl.
Årgang udsolgt
Ny årgang kan være på lager i løbet af kort tid - kontakt os gerne for yderligere infoTOPVIN! Vinous: 92 points
TOPVIN! James Suckling: 95 points
Send forespørgsel




Marco De Grazia, der er en af Italiens største vinpersonligheder, grundlagde i 2002 denne vigtige ejendom på Monte Etnas nordside. Etna er beliggende på den østlige side af Sicilien og er en af verdens mest aktive vulkaner, og ejendommen ligger i kommunen Randazzo, i et område, der historisk er regnet for at være Etnas fineste til vindyrkning. Marco De Grazia var bl.a. en af de ledende skikkelser i den revolutionære bevægelse the Barolo Boys, som især i 1980'erne og frem udfordrede den traditionelle måde at lave vin på i Langa, men grupperingen var også med til at udvikle området og gøre vinene fra Barolo og Barbaresco langt mere kendte i en bredere offentlighed. Han har imidlertid også arbejdet sammen med en lang række kvalitetsorienterede vinproducenter fra det meste af Italien og har repræsenteret dem gennem sit distributionsselskab Marc de Grazia Selections siden 1980.

Han blev fascineret af Etna og mulighederne her, og han grundlagde Tenuta delle Terre Nere sammen med sin bror Sebastiano, da han erhvervede ca. 30 ha jord og af disse var ca. 23 ha udlagt til vindyrkning, og han overtog en del vinmarker med meget gamle planter og heriblandt omkring 0,8 ha med upodede Nerello Mascalese-planter på contrada Calderara Sottana, der havde overlevet phylloxeraens hærgen, da den berygtede vinlus kom til Etna i 1881. Det blev oprindeligt planlagt at udvide vindyrknings-arealet til omkring 32 ha, men i 2023 er der i alt 45 ha vinmarker og omkring 1500 gamle oliventræer. Ejendommens marker er velplacerede: Efter et længere arbejde med kartografisk at beskrive de bedste vindyrkningsområder på Etna, et projekt som Marc de Grazia selv foreslog og drev frem, blev der officielt identificeret 133 såkaldte contrade, dvs. distrikter eller cru'er, i 2011, og de er ministerielt anerkendte og kortlagt af Consorzio Tutela Vini Etna, dvs Konsortiet for Etna-vinenes beskyttelse og genfindes i disciplinaren for Etna DOC.

Tenuta delle Terre Neres 45 ha vinmarker fordeler sig på 29 plots og på 9 forskellige contrade, og de ligger på skråninger fra 600-1000 moh. I de senere år har de Grazia-familien tilplantet omkring 7 ha vinmarker, men fraset de omtalte 0,8 ha med pre-phylloxera planter, er vinbrugets planter i øvrigt fra 50-100 år gamle. 7 af ejendommens 9 contrade findes på Etnas nordside: Calderara Sottana; San Lorenzo; Bocca d‘Orzo; Guardiola; Santo Spirito; Moganazzi og Feudo di Mezzo, mens lokaliteterne på contrada Salice ligger på vulkanens østlige side og markerne på località Montalto i kommunen Biancavilla ligger på vulkanens sydlige side. Tenuta delle Terre Nere råder dermed over nogle af Europas højest beliggende vinmarker, og det betyder, at der er ganske dramatiske døgnvariationer i temperaturen, hvilket er med til at give vinene særpræg og en overraskende kølighed i udtrykket. Et andet afgørende forhold er naturligvis, at de helt unikke dyrkningssteder har ganske betydelige jordbundsvariationer, også selv om de afgørende er formet af den vulkanske aktivitet, der menes at være påbegyndt for omkring 500.000 år siden.


Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk