Køkkenskriveri nr. 14
Besøg fra ItalienAf Benny Doré den 16. juni 2009
I forbindelse med Adriat Vinimports 30 års jubilæum havde det kvalitetsbevidste firma inviteret til stor vinsmagning på Josty i Frederiksberg Have. Adriat, der er en af vores leverandører, havde gjort et fremragende forarbejde og fået næsten alle deres producenter til Danmark for personligt at præsentere både nye vine og de kendte i nye årgange.
Flere at producenterne havde vi mødt tidligere under besøg på vingårdene, så det blev til hyggelige gensyn. Spændende var det også at møde alle dem vi kun kendte fra deres gode vine. Heldigvis viste det sig at gode vine laves af gode mennesker, så vi blev ikke skuffet over at få sat ansigt på endnu flere af vinene i vort sortiment.
På fotoet herover er det Santadis direktør Rafaele Cani som i den grad overbeviser mig om at næste årgang af topvinen Terre Brune lever helt op til mange af de tidligere årgange, samt ikke mindst at deres Rocca Rubia Riserva snarest må på hylden i DoréDelicato.
Med næsten 300 forskellige vine trukket op, så var det med af have en slagplan for hvilke der skulle smages. Vi koncentrerede os om enkelte af vores mest populære vine i nye årgange og så ellers en lang række vine vi ikke kendte i forvejen. Det sidste med henblik på at udbygget eller udskifte udvalget af bestemte klassifikationer eller vine fra regioner hvor vi mangler egnstypiske vine.
Vi har allerede fået de første 4 nye vine hjem efter vinsmagningen. Og i løbet af det næste halve års tid vil der komme endnu flere spændende nyheder - så hold øje med vores hjemmeside eller meld dig til VIP-Mail.
Se mere: