Køkkenskriveri


Romersk fødselsdag
Af Benny Doré den 24. maj 2010

Der har altid været tvivl om vores store danske billedhugger Bertel Thorvaldsens korrekte fødselsdato. Det gør for så vidt heller ikke noget, for Thorvaldsen selv regnede hans første dag i Rom, som den dag han blev født. Det var for øvrigt den 8. marts 1797 hvor han følte, at 'Sneen smeltede fra hans øjne'.

Som forfatteren Steen Bach Christensen beskriver det i sin fremragende bog 'Hvide skygger' om Bertel Thorvaldsen: 'Mødet med byen er et jordskælv. De første dage går han fuldstændig fortumlet rundt i gaderne. Intet af det, han har hørt hjemmefra, har forberedt ham på den eksplosion af indtryk, der møder ham. Fra alle sider bombarderes han af lys og farver og lyde og lugte. Han kan ikke mindes nogensinde at have været et sted med så meget liv.'

Der vil altid være forskel på, hvordan man modtager eller bliver modtaget et fremmed sted. Er heldet og omstændighederne lykkeligt forenet, så kan også mødet med en larmende storby være kærlighed ved første blik. Sådan var det vist for både Bertel og os.

Vores romerske fødselsdag er den 26. maj mange år for sent i livet, eller var det måske det helt passende tidspunkt for nyt brænde på vores mediterrane bål. Under dette års maj-besøg i Rom boede vi i nærheden at Piazza Barberini, hvor Thorvaldsen havde sine atelierer. Og han har sikkert også hver morgen kastet et blik på Berninis Tritonfontæne, der har stået midt på pladsen siden 1643.

Vi vil fejre vores romerske fødselsdag med et glas kølig Frascati. Kommer du i forretningen den 26. maj, så får du et glas med. Rom er altid værd at fejre. Er du ikke lige forbi Særslev den dag, så har vi lavet en temakasse med vinhuset Villa Simones to gode Frascati hvidvine. Så kan du fejre din helt egen dag, romersk eller dansk.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk