Køkkenskriveri
Efterårsvine og forårsminderAf Benny Doré den 15. august 2010
Det at drikke et glas god vin er selvfølgelig en flygtig glæde, men bringer på forunderlig vis ofte minder frem på nethinden.
En Chianti Classico får måske tankerne på en lille flyvetur til Antica Macelleria Falorni, slagteren i Greve in Chianti der siden engang i 1800-tallet har forkælet kunderne med fantastiske pølser og charcuterivarer.
En Barolo kan på gode dage bringe minderne frem om byfesten i Fraz. Annunziata i barolokommunen La Morra, hvor brødrene Revello var så venlige at få os placeret ved det bord, hvor mange af Piemontes 'Unge Løver' sad. Udover at det selvfølgelig var vældig hyggeligt, fik vi også et godt indtryk af den jordnære og dedikerede holdning de lokale vinbønder har til deres arbejde.
Da jeg i dag sad og skrev et nyhedsbrev, hvis tema blev den lidt triste kendsgerning, at denne sommers hedebølger er afløst af kølige nætter og et par voldsomme skybrud, med det resultat at man begynder at længes efter lidt kraftigere vine til afløsning for højsommerens hvide letsind. En passende kur mod dette kunne være langsom indtagelse af gode sardiske rødvine.
Der skulle godt nok graves dybt i det gamle fotoalbum for at finde en illustration til de minder jeg har om Sardinien. Ikke at jeg på nogen måde har glemt mit ophold i hovedbyen Cagliari, dertil var byen og området alt for fascinerende. Nej, det var mere det, at jeg skulle helt tilbage til 1981, hvor jeg udstillede på kunstgalleriet Arte Duchamp.
Efter at have fundet ovenstående foto frem, ja så bliver jeg altså nød til at tage et glas Cannonau di Sardegna for at lægge endnu et par gram og rynker til det som 29 år og nogle gode måltider allerede har udrettet. Hverken vejret eller undertegnede står lige foran foråret, men ser frem til et herligt efterår.