Køkkenskriveri Fennikelsubstitut
Af Benny Doré den 15. april 2011

Vi har nu i et par år haft abonnement på en luksuspakke med friskfanget fisk leveret til døren. Jo, vi har faktisk været så tilfredse at navnet Skagenfood ikke skal være en hemmelighed. Med hver levering følger en opskrift leveret af en de kokke som firmaet samarbejder med. Vi har gjort det til en principsag at følge opskrifter slavisk, selvom det ofte betyder at vi skal langt rundt for at finde alle ingredienser. Vi bor ikke just midt i en storby med alle dens indkøbsmuligheder.

I denne uge stod den på rugmelsstegt skærisingfilet med saute af svampe og råstegt fennikel med ærter og brunet dildsauce. Ikke så svært med kun 7 km. til nærmeste forhandler af fennikel - og dog. Lige da jeg satte mig ind i bilen for at nå superbiksen inden lukketid fik vi kundebesøg fra en af de omliggende større øer. Efter en hyggelig prøvesmagning i baren og pakningen af et par kasser med gode vine, ja så var det for sent at fennikelshoppe.

Nu er fruen/kokken i huset heldigvis ikke uden fantasi. Et snittet spidskålshoved drysset med fennikelfrø viste sig at være en god substitut, som vi nød sammen med den gode fisk. Vi overvejer nu om denne opdagelse ikke kan bruges i anden sammenhæng.

Fiskedagen er jo som regel også hvidvinsdag. Vinen skulle jeg heldigvis ikke køre efter. Valget faldt på en Vernaccia di San Gimignano fra Panizzi. Vi har lidt tilbage af årgang 2007, som jeg valgte på bekostning af den nye årgang 2009.

Hvor den nyeste årgang selvfølgelig brillerer med ungdommens friskhed, så er 2007 et godt bevis på, at det ikke udelukkende er rødvine som kan have godt af et par år på langs. Langt de fleste hvidvine skal dog helst drikkes medens de er unge og friske, så kan gode hvidvine ved lidt lagring gradvis få en dybere farve og en mere sammensat smag.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails