Køkkenskriveri
Man er vel danskerAf Benny Doré den 08. juni 2011
Det er ikke svært at finde et sted at spise i Rom. Byen har mange tusind spisesteder, der betegnes ristorante, trattoria, osteria eller pizzeria. Forskellen mellem de forskellige typer spisesteder synes jeg bliver mindre og mindre markant.
Som en lille hjælp kan man dog gå ud fra, at en ristorante har en professionel uddannet kok med hjælpere i køkkenet, professionelle tjenere og måske en sommelier, der kan vejlede gæsten i det rette valg af vine til maden. Prisniveauet i en ristorante er nok i den øvre ende af skalaen.
På et trattoria er menukortet nok lidt mindre omfattende og det er sikkert værten eller hans familie der huserer i køkkenet. På et trattoria kan man ofte få de lokale retter, som netop lokalbefolkningen ønsker dem tilberedt. Med lidt held er der på et trattoria mulighed for at få en god og solid madoplevelse uden at den store pengepung skal frem. De fleste gæster drikker sikkert husets vin, men bestiller man fra vinkortet, så bliver de små ballonglas ofte skiftet til større og 'finere' vinglas.
Et osteria er normalt et sted hvor ejeren også er vært. Maden, der måske kun består af kolde retter som charcuteri, salater og ost, serveres ofte helt uformelt og hyggeligt ved fællesborde. Mange af gæsterne spiser der sikkert tit og kender hinanden.
Pizzeria giver sig selv, her serveres pizza. Und dig selv den oplevelse det er at smage en rigtig pizza, gerne tilberedt i brændefyret stenovn (forno a legna).
Men som sagt er grænsen mellem ristorante, trattoria og osteria flydende. På ovenstående foto studerer jeg vinkortet på Ristorante Settimio all'Arancio, hvor priserne er meget rimelige, stemningen hyggelig og betjeningen personlig. Lidt stolt bliver man når forsiden af menu- og vinkort er Carl Blochs 'Fra et romersk osteria' malet 1866 - man er vel dansker. Kunstværket blev i sin tid bestilt af grosserer Melchior, der ses i maleriets baggrund sammen med to venner.