Køkkenskriveri nr. 72


Fastfood på grill
Af Benny Doré den 29. august 2011

Hvor er sommerens grillmåltider dog livsbekræftende og afslappende. Det kan faktisk ikke gå hurtigt. Først skal grillen tændes op, remedierne samles sammen og vinen trækkes op så det første glas kan nydes under madlavningen. Der er mange forberedelser, når man er den lykkelige ejer af en grill, der hverken tilhører webertypen eller er et gasdrevet metalmonster med halefinner og hækspoiler.

Når lammekødet, fisken eller svinet skal på risten, ja så er det største arbejde gjort. Man begynder faktisk at lede efter noget at udnytte briketternes rigelige overskudsvarme til.

Det er efterhånden blevet til en række forskellige mere eller mindre vellykkede forsøg. Noget af det bedste er forskellige former for krydrede kartofler pakket i stanniol.

Her i sæsonen er et sikkert hit dog grillede zucchini (også kaldet courgetter eller squash). Og hvor er det dog nemt.

Skær nogle skiver af en passende stor zucchini og læg dem på grillristen og vend et par gange så de får nogenlunde lige meget farve på hver side. Færdig og velbekomme! Det er fastfood på grill.

Jeg ved godt at mange opskrifter siger, at skal marinere eller pensle eller krydre skiverne. Det er slet ikke nødvendigt. De smager aldeles fortræffeligt lige fra planten. Hvis man har lyst, så hæld lidt rigtig god olivenolie over når skiverne er grillet.

Velbekomme. På ovenstående foto har zucchiniskiverne fået selskab af lidt rød peberfrugt, der også har været en tur på grillristen.
Peberfrugter har det med at blive hurtigt solbrændte. Hvis man ikke kan lide farven og den brændte smag er det forholdsvis nemt at flå skindet af.


Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk