Nyhedsmail
Roero Nebbiolo
Af Benny Doré den 10. oktober 2011



I det nordøstlige hjørne af provinsen Cuneo i Piemonte finder man området Roero. Det smukt kuperede område er blandt andet kendt for vin, ferskner og pærer.

Området har fået sit navn efter familien Roero. En familie der i nogle århundreder i middelalderen spillede en fremtrædende rolle som bankfolk, handlende og politikere. Ikke langt fra Alba kan man den dag i dag stadig se det slot der siden 1372 har tilhørt familien Roeros af Monticello. Slottet Castello di Monticello d'Alba er en af de bedst bevarede middelalderlige bygninger i området.

De druesorter der dyrkes i Roero er næsten de samme som i de nærliggende Barolo og Barbaresco kommuner. Nebbiolo giver dog ofte en blødere og mere frugtrig vin i Roero.

En fornem repræsentant for Roeros potentiale som vinområde er huset Matteo Correggia. Da den unge Matteo Correggia i 1985 overtog jorden og vinmarkerne, der i fem generationer havde tilhørt familien, varslede det samtidig et stilskifte. Den anonyme tilværelse som drueleverandør endte, da man 1987 tappede den første vin under eget navn.

Matteo omkom ved en arbejdsulykke i 2001. Siden har hans hustru Ornella, efter en kort periode med ønologisk assistance fra Giorgio Rivetti fra huset La Spinetta, på absolut bedste vis ført firmaet videre til den position det har nu. Correggias vine har flere gange modtaget 3 glas (højeste udmærkelse) af vinguiden Gambero Rosso.

På fotoet er det Matteo Correggias Roero DOC, lavet på 100% Nebbiolo, der ledsager et kyllingebryst fra Allégården. Kyllingeproducenten har flere gange fået hædersprisen 'Guldsneglen' fra Slow Food Danmark.

Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Kontakt 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhedsmail:
Nu er det slut
13. januar 2026
Læs mere
Nyhedsmail:
Vintervin lige til tiden
06. januar 2026
Læs mere
Atelieret:
Godt Nytår
31. december 2025
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 320 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk