Køkkenskriveri


På historisk grund
Af Benny Doré den 11. maj 2012

Der findes romerske vinforretninger, og så findes der romerske vinforretninger der har udviklet sig til meget mere. Det startede vel med, at man kunne købe og få serveret vin glasvis. Senere har flere fået et køkken, der enten kan fremtrylle en let kold frokost med oste og charcuterivarer, et typisk romersk måltid med f.eks. saltimbocca eller indmad eller som bl.a. Enoteca Casa Bleve gastronomi på et mere internationalt niveau.

På fotoet herover ses døren ind til Enoteca Cavour 313, der hører til blandt pionererne indenfor romerske vinbarer. På Enoteca Cavour 313 sidder man på hårde træbænke med vinreoler over. Flaskerne henter personalet med lange stokke udstyret med en flasketang. Placeringen af flaskerne synes vi nok kan give vinen en lidt for høj temperatur. En kølekappe afhjælper dog hurtigt det problem.

Det skulle efter sigende være på netop Enoteca Cavour 313, at Carlo Petrini fik de første ideer til det der senere udviklede sig til den gastronomisk filosofi 'Slow Food'. En bevægelse der i dag er verdensomspændende med afdelinger i langt over 100 lande.

Som navnet antyder er 'Slow Food' et alternativ til 'Fast Food'. Faktisk som en protest mod Mc Donalds, som tillod sig at åbne en forretning tæt på den Spanske Trappe i Rom. Det betragtede mange italienere, bl.a. Carlo Petrini, som en kulturel fornærmelse.

Man er altså på historisk grund, når man sidder på Enoteca Cavour.

Vinen vi valgte, til en tallerken med blandet charcuteri fra vildsvin, var en Barbera d’Alba fra G. D. Vajra. Et vinhus hvorfra vi allerede har deres fremragende Barolo. Efter en let afkøling blev vi faktisk så glade for den Barbera, at vi nu har den i vort sortiment. Selv årgangen er den samme, nemlig 2009.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk