Køkkenskriveri nr. 95


Jeg har sagt det før
Af Benny Doré den 04. september 2012

Jo - ved godt jeg har sagt det før. Men Dolcetto kan nu være en rigtig god vin. Da den samtidig er meget lidt kendt her på disse breddegrader tillader jeg mig at sige det igen.

Dolcetto er den mest udbredte drue i distriktet Langhe, som herhjemme mest er kendt for vine lavet på Nebbiolo (Barolo og Barbaresco) og Barbera. Lokalt er Dolcetto vel det man kan kalde 'dagligvinen'. Den findes, som så megen anden vin, i mange forskellige kvaliteter og priser. Lige fra den noget tyndbenede tilbudsvin til den gode vinoplevelse, som der burde skrives flere bøger om.

Til dagens grillede nakkekotelet smagte vi for første gang den nye årgang 2009 af Pecchenino Sirì d'Jermu Dolcetto. Det er en vin fra området Dogliani i den sydligste del af Langhe, hvor man har specialiseret sig i at fremstille netop Dolcetto. I det ikke særlig store dyrkningsområde er den gennemsnitlige kvalitet meget høj, og Peccheninos Sirì d'Jermu befinder sig i den absolutte elite.

Årgang 2009 har da også fået de sjældne 3 glas i Gambero Rosso. Desuden har Robert Parker tildelt den 92 points og Wine Spectator 90 points.

Peccheninos basis-dolcetto kaldet 'San Luigi' har vi også i årgang 2009. En aldeles udmærket vin, der har fået 2 glas i Gambero Rosso og koster små 50 kroner mindre end storebror.

Vineriet Pecchenino blev oprindeligt grundlagt, da en af familiens kvinder plantede et lille hjørne med vinstokke i familiens køkkenhave i slutningen af det 18. århundrede. Siden blev hjørnet til vinmarker, som så igen blev til en vingård, der gennem de sidste to århundreder er gået i arv fra far til søn. Da man samtidig har haft en tradition i familien for at tilføje nye vinmarker til vingården, tæller den i dag ikke mindre end 25 ha med vinstokke.

Se mere:
Vine fra Pecchenino Temakasse med 3 fl. Sirì d'Jermu og 3 fl. San Luigi

Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk