Køkkenskriveri nr. 106


Tre vine med tre glas
Af Benny Doré den 22. januar 2013

Årets vigtigste bogudgivelse, når det drejer sig om bedømmelse af italienske vine, er 'Vini d'Italia' eller 'Gambero Rosso' (Den røde reje), som den også kaldes. Et stort korps af specialister smager og klassificerer mange tusinde italienske vine. De ypperste af disse opnår topkarakteren 'tre glas'. Mellem tre og fire hundrede vine får denne hæder.

Der er i sagens natur ofte meget dyre vine, der får den maksimale rating. Eller måske er vinen blevet så dyr, fordi den gentagne gange har fået de 3 glas. Glædeligt er det at finde mere prisvenlige (så længe det varer) vine på top-listen.

Vi har mange 3-glas-vine i vort sortiment. Heldigvis har vi også nogle af de prisvenlige, hvor det ikke er nødvendigt at finde tusind kroners sedlerne frem fra mølposen. Faktisk kan vi lave en smagekasse med 3 x 2 flasker Gambero Rosso topvine for langt under en 'tusse'. Med smagekassen kommer man samtidig rundt til tre forskellige regioner i Italien.

Fra Piemonte er det en Dolcetto fra vinhuset Pecchenino der holder til i Dogliani, hvor man giver Dolcetto markens bedste plads. Ikke som i resten af Langhe, hvor det er Nebbiolo, der har hæderspladsen.

Fra Veneto er det en hvidvin fra huset Pieropan. I over 40 år har Pieropan produceret vin i Soave. Vinene fra Calvarino er indbegrebet af den klassiske Soave. Calvarino var en af Italiens første cru'er. Vinguruen Veronelli opdagede, at Leonildo Pieropan aftappede denne vin for sig. Grunden hertil var, at denne vin havde specielle karakteristika, da den kom fra en mørk lavaholdig jord.

Fra Toscana er det vingården San Giusto a Rentennano der med deres basis Chianti Classico er kommet i det fine selskab. Ejendommen blev grundlagt før år 1200 og var oprindeligt et nonnekloster. Det blev befæstet af florentinerne i deres kampe med Siena, og i den periode byggede de et fæstningsværk og kældre. Dele af muren står stadig og kældrene er ideelle til at lagre vin i.

Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk