Køkkenskriveri Gammel Barolo
Af Benny Doré den 14. februar 2013

Det er rart at få besøg af børn og børnebørn. Normalt låser vi op når de banker på. I går aftes bestemte vi os hurtigt. Vores yngste søn havde taget turen fra Nordjylland og brugte et rigtigt godt løsen, da han stod ved døren. Nemlig 'gammel Barolo'.

Det drejede sig om nogle flasker, der efter sigende var fundet i en dyb og meget fugtig kælder under et piemontesisk apotek. Dem skulle vi da lige smage på.

Det at smage på vin er en spændende handling som kan gribes an på mange måder. Jeg synes at et nysgerrigt og åbent sind er en god start. Jeg vil også gerne vide hvad jeg skal i gang med at smage. Blindsmagning er altså ikke min største fornøjelse. Jeg ved godt at forventning, pris, vinhus og alt udenom selve flaskens indhold spiller er stor rolle for bedømmelsen af den smagte vin. Men den fornøjelse vil jeg altså helt sikkert have med. Havde man haft muligheden for at kysse Marilyn Monroe, så tror jeg bind for øjnene havde minimeret oplevelsen.

Nå, det drejede sig om fem flasker Nebbiolo. Fire Barolo og en Barbaresco. Den ældste var fra 1947 og den yngste var en årsunge fra 1971. To af dem viste sig desværre at have umiskendelig propsyge, så var der tre tilbage. De var alle drikkelige, med to som endog meget drikkelige.

Den første vi smagte var en Damilano Barolo fra 1967. Sjovt nok var det dog de to aldermæssige yderpunkter, der var bedst. Borgogno Barolo fra 1947 og Giovanni Altare fra 1971, med sidstnævnte som den bedste.

Med den positive indfaldsvinkel jeg gerne vil tage, var det en stor oplevelse at smage så gamle vine. I forhold til de nye årgange vi har i butikken, var andre smagsnuancer fremherskende. Mere kaffe end lakrids og mere abrikos end viol. Set helt nøgternt og kedeligt, så tror jeg alle vinene på et tidspunkt i deres nu afsluttede livsforløb har haft det bedre - RIP.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails