Køkkenskriveri
Skæbnens ironiAf Benny Doré den 22. maj 2013
Så havde jeg lige fået smagsløgene indstillet på de lidt lettere sommervine. Årgangsskift og kundeforespørgsler har dog betydet, at også de lidt tungere og fyldigere vine er blevet testet her i det spirende forår.
Samtidig med at vi har fået plantet tomater og sat krukkerne med krydderurter på plads langs sydmuren, så har fragtmanden afleveret nye årgange og genbestillinger af spændende vine fra Cantine Antonio Caggiano i regionen Campania, samt fra det endnu sydligere Basilicata, repræsenteret ved vinhuset Cantine del Notaio. Fra begge huse er der tale om vine lavet på druen Aglianico. Aglianico er ikke en drue, som er særlig kendt i Danmark. Hvilket både er synd og skam. Aglianico kan minde om Nebbiolo på sommerferie. Aglianico kaldes da også for Syditaliens Barolo.
Selv med smagsløgene indstillet forkert, så var oplevelsen af de lidt kraftigere vine en god oplevelse. Man kan så kalde det skæbnens ironi, at disse vine jo rent faktisk passer perfekt til de kommende måneders kraftige grillretter. Medens jeg skriver disse linjer får jeg da også en vældig lyst til en grillet lammekotelet og et glas Aglianico.
Desværre er klokken halv elleve om formiddagen og regnen står ned i stænger. Så det må vente.
Familien Caggiano har gennem generationer dyrket og solgt vin fra deres fire hektar jord i hjertet af produktionszonen Taurasi DOCG. Firmaets nuværende form blev etableret i 1994 af Antonio Caggiano, der gennem opkøb af nøje udvalgte jordparceller i Taurasi zonen, i dag har 15 hektar af zonens bedst placerede vinmarker til rådighed.
Cantina del Notaio har prøvet at forene tradition og fornyelse. Aglianico-druen har historien med sig og har været kendt siden det antikke Grækenland. Aglianico del Vulture Il Repertorio har en tæt mørkerød farve, og en åben varm bouquet med toner af lyse kirsebær og ribs. Smagen er velstruktureret og meget kompleks med en stor og kraftig fylde og en flot finish.