Køkkenskriveri

Francesco Borromini
Af Benny Doré den 04. oktober 2013

Når vi tager til Rom, er det som regel med en huskeseddel i lommen. Hvad skal vi se eller købe 'husk det!'. Det er sjældent, vi når det hele. Det kommer så på næste års huskeseddel. Vi kan derfor med god samvittighed planlægge en ny tur, der er jo lige noget vi mangler at få gjort.

En af de ting, der har stået på listen de sidste to-tre år, er et besøg i kirken San Carlo alle Quattro Fontane. Den lille kirke ligger, som navnet antyder, ved krydset Via delle Quattro Fontane og Via del Quirinale. Faktisk har vi gået forbi utallige gange og nydt ideen med at placere en fontæne på hver sit hjørne af det lille gadekryds. Det har dog som regel været sidst på aftenen eller måske først på natten. Ikke lige et tidpunkt man som turist går ind i kirken.

I år tog vi os dog sammen. Det fortrød vi ikke. Kirken er med rette blevet betegnet som et af barokkens arkitektoniske mesterværker. Kirken er arkitekten Francesco Borromini første selvstændige arbejde og han arbejdede på den det meste af sit liv. Facaden blev faktisk først færdig kort før hans død.

Borromini var sammen med Bernini og Cortona de ledende barokarkitekter i Rom. Især Borromini og Bernini er med deres meget forskellige personligheder en spændende historie, der starter med samarbejde og ender med had og skænderi.

Hvor Bernini, som flamboyant syditaliener, med et stort talent hurtigt opnåede anerkendelse og tilhængere, så var norditalienske Borromini melankolsk og meget nærtagende. Egenskaber, der udartede sig i en hidsig natur, der ofte bragte ham på kant med både venner og fjender.

Borrominis melankoli og depression blev på grund af konkurrenten Berninis succes dybere og dybere. Dette sammen med manglende opgaver og forskellige kunstneriske krænkelser, fik ham til at begå selvmord i en alder af 68 år.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails