Køkkenskriveri
Vi ses om 90 timer
Af Benny Doré den 14. januar 2014

I vores familie har vi ikke droppet ønskesedler op til jul og fødselsdage. Vi ved godt det nok ikke er politisk korrekt, men det er vores politikere jo heller ikke altid. En af mine stående vittigheder sidst på juleaften er at 'det var en rigtig god jul - jeg kan genbruge min ønskeseddel næste år'. Det sker dog sjældent. Måske har jeg fået mine beskedne ønsker opfyldt eller jeg indkøber resten efter nytår.

På årets ønskeseddel havde jeg ydmygt noteret Decca Classics udgivelse 'Giuseppe Verdi The Complete Works'. Imponerende 75 CD'er med den italienske operamesters samlede værker. Samlingen blev udgivet i forbindelse med 200 årsdagen for Verdis fødsel den 9. eller 10. oktober 1813.

Selvom de to komponister er meget forskellige, så udgør operaer af Verdi og Puccini det grundlæggende repertoire i operahuse verden over. Nu gør det sig også gældende her i mit eget lille operahus.

Vores flinke landpost kom her til morgen med de 75 CD'er pakket ind i en kedelig brun papkasse. Det er ikke altid man kan skue indholdet på kassen. Verdi er på samme tid både seriøs, festlig og storslået. I vor digitale tidsalder kan det pakkes ned i en deprimerende standardkasse.

Selvom samlingen rummer mange værker jeg ikke kender, er det Aida, der først bruser ud af højtalerne i mit atelier. Den næste bliver nok La Traviata. Genkendelsens glæde er som bekendt stor. Efterfølgende vil jeg sikkert tage det hele fra en ende af.

Vi ses om 90 timer.

Til Verdi er det passende med mousserende vin. Heldigt at vi lige har fået ny årgang hjem af Frescobaldi Brut Millesimato Metodo Classico.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk