Køkkenskriveri


Giv den tid
Af Benny Doré den 03. februar 2014

Barolo kan være en stor vinøs oplevelse, der kræver noget af forbrugeren. Vinens komplekse smag og til tider skrappe tanniner kan virke afvisende indtil man har lært vinen at kende. Det har faktisk taget mig mange år, at nå fra Venetos behagelige og charmerende vine over Toscanas mere kantede Sangiovese i f.eks. Chianti eller Brunello til Piemontes voksenvin Barolo.

Rejsen har været spændende og nydelsesfuld. Med Barolo i glasset og en passende ret på tallerkenen kan jeg glæde mig over at have palletten fyldt med de bedste italienske dråber. Selvom Barolo måske er kongen er kærligheden til prinsesserne ikke falmet.

At det har taget noget tid at nå frem til Barolo er lidt et billede på at vinen netop kræver tid. Barolo har brug for adskillige års lagring for at slippe de hårde tanniner. Dette gælder især traditionel Barolo. Altså en vin lavet, som man gjorde før ny teknik og små franske egetræsfade skabte den moderne Barolo, som er en rundere, blødere og lettere tilgængelig vin.

I vore dage forsøger traditionalisterne dog også at gøre vinene lidt hurtigere drikbare. Ved f.eks. at nedsætte tiden med skindkontakt og udtræk af farve og tannin lidt, opnår man at vinen ikke nødvendigvis skal lagre 10 år eller mere før den kan drikkes.

Traditionel Barolo kræver dog stadig sin tid. Hvis vinen antages at toppe omkring 2040 og ens dåbsattest beklageligvis ikke stemmer overens med det tal, så kan en dekantering af vinen hjælpe. Sidst jeg smagte Conternos Monfortino Barolo Riserva var det årgang 2005. Den fik 24 timer i en meget fladbundet karaffel og var en stor oplevelse.

Normalt dekanterer jeg ikke. Har måske en næsten flaggelantisk nydelse i også at fornemme vinens råhed lige efter proppen er trukket op, for efterfølgende at være flere timer om at følge vinens udvikling - Slow Wine til Slow Food.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk