Køkkenskriveri
Gourmet, badeland og kultur
Af Benny Doré den 07. juli 2014

Tilværelsen er i sandhed mangfoldig. Det blev vi mindet om i weekenden, hvor en julegave i form af frokost på Henne Kirkeby Kro skulle pakkes ud. En velkommen del af gaven var hyggeligt selskab af den jysk bosatte del af vores afkom, inklusive svigerdatter og børnebørn.

Kroen var en god og befriende uhøjtidelig oplevelse, hvor råvarerne fra krohaven spillede førsteviolin, fremragende akkompagneret af friskfangede rødspætter og knurhaner fra det nærliggende Vesterhav. Den ellers næsten obligatoriske vinmenu fandtes ikke på frokostkortet, så nu var det ikke nødvendig med en undskyldning for at vælge Champagne til hele måltidet. Tak til de glade givere og kroen for nogle hyggelige timer og en moralsk støtte til kampen med vores egen køkkenhave.

Børnebørnene er meget restaurationsvante og hyggede sig også. Alligevel havde mor og far indlagt en mere børnevenlig del i arrangementet. Et par nætter i feriehus med tilhørende vandland. Vi fik logi den første nat. Oste og charcuteri i køkkenet blev en passende afslutning på en god dag. Der gik igen bobler i det, med en flaske italiensk spumante fra Ferrari. I badelandet den efterfølgende formiddag var boblerne henvist til spabadet.

Efter at der var vinket farvel, sluttede vi weekendens lille sommerferie af med at se domkirken i Ribe. Det blev et glædeligt gensyn og en god oplevelse med det lille museum, der er blevet indrettet i det søndre galleri. Min højdeskræk overvandt jeg ved at lade Hanne bestige tårnet, medens jeg hyggede mig med at købe en CD med orgelmusik af bl.a. Rued Langgaard, der i 1940 nærmest blev deporteret til Ribe og ansat som organist. Seksten år efter sin død fik han endelig anerkendelse og en plads i den danske musikhistorie.

Vi fik også bobler til den udmærkede frokost på Hotel Dagmar i Ribe. Denne gang i drikkevandet, der med en pris på femoghalvfjerds kroner var beviset for, at bobler ikke er billige.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk