Køkkenskriveri nr. 163

Ama(næsten)rone
Af Benny Doré den 25. august 2014

Amarone er populær i mange lande - og måske i særdeleshed Danmark. Faktisk har mange danske vindrikkere taget Amarone så meget til sig, at det har skabt grobund for en lang række skandaler omkring mere eller mindre lødige udgaver af vintypen. Forskellige tilbud er blevet draget i tvivl og nye er dukket op i stedet.

Jeg vil, eller kan ikke, bedømme om disse skandaler er berettiget. Kun er det sikkert, at produktionsmetoden for Amarone, hvor druerne efter høsten lægges på træriste, stråmåtter eller plasticbakker og i gennemsnit tørrer 3 måneder for at opnå en koncentration af smagsstofferne, er en omkostningstung procedure.

Når Amarone fra de bedste producenter samtidig er en yderst efterspurgt vare, så vil produktion, udbud og efterspørgsel uvægerligt betyde høje priser, der kan få supertilbud til at virke mistænkelige.

Heldigvis kan man få alternativer til de dyre dråber. Der står så naturligvis ikke Amarone på etiketten. Etiketten lyver så til gengæld ikke.

Et eksempel på et godt alternativ er Castello Guerrieri Rosso fra Guerrieri-Rizzardi. Vinhuset har marker i både Valpolicella og Bardolino områderne. Til den originale 'Amarone della Valpolicella' skal der, som navnet antyder, benyttes druer fra distriktet Valpolicella. Guerrieri-Rizzardi bruger deres store erfaring som anerkendt amaroneproducent til at lave en vin på tørrede druer høstet uden for Valpolicella.

Den blot 2,5 ha store vingård, der leverer druerne til Castello Guerrieri, er grundlagt i det 16. århundrede og befinder sig i Bardolinos Classico område. Druerne tørres nogle få uger inden de presses og mosten anvendes til vinproduktion. Denne 'Amarone-metode' giver en ganske kraftig vin med en silkeagtig elegance.

Se mere: Rizzardi Castello Guerrieri Rosso
Alle køkkenskriverier