Køkkenskriveri nr. 169


Glemt fødselsdag
Af Benny Doré den 08. oktober 2014

I forbindelse med en gennemgang af mine internetdomæner, opdagede jeg her til morgen, at jeg havde glemt en fødselsdag. Heldigvis var det ikke Hannes, men derimod vores lille vinbutik, der åbnede både fysisk og online den 16. september 2005. Sidste måned havde vi så bare lige 9 års fødselsdag. Omstændigheder og krisetider taget i betragtning, så burde vi vel næsten havde nydt et glas bobler den dag.

Da vi startede, var det kun meningen, at vi skulle have 5-10 forskellige vine i sortimentet. Vi åbnede blandt andet, fordi vi ikke ville synge med på vores jævnaldrenes sang om efterløn og otium. Det var heller ikke meningen, at vi skulle have et lager. Højest 365 flasker så vi kunne drikke os ud af det på et års tid, hvis ikke det gik med butikken.

Når vinhandelen i dag er så stor en del af vores hverdag, at vi glemmer dens fødselsdag er det vel et tegn. Et tegn på at vi tog en god og hyggelig beslutning dengang i efteråret 2005. Vi er faktisk også nød til at fortsætte. Det vil tage noget mere end et år, at drikke varelageret selv.

Vi startede med en næsten livslang interesse og kærlighed til italiensk kunst, kultur og gastronomi. Vinhandel vidste vi derimod meget lidt om. Selvom vi nu ved en anelse mere, er det heldigvis stadig interessen og nu folkepensionen, der driver værket.

Da vi vinhandelsmæssigt startede på bar bund, har der været en del udskiftning i sortimentet. Vi søger hele tiden efter bedre og bedre vine fra de forskellige regioner og områder. Kigger vi tilbage, så har de tre vinhuse Frescobaldi, Rizzardi og Banfi været med længst. Det kunne så være oplagt at lave en lille fødselsdagskasse med vine derfra. Det har vi så, lidt forsinket, gjort nu. Se kassen med fødselsdagstilbud ved at klikke på nedenstående link.


Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk