Køkkenskriveri nr. 171


Efterår i Castelli Romani
Af Benny Doré den 27. oktober 2014

I Albanerbjergene lidt sydøst for Rom finder man en række mindre tætliggende byer og mange borge og slotte (castelli). Slottene har givet området navnet Castelli Romani (De romerske slotte). Velhavende romere byggede de mange store villaer eller slotte i middelalderen for at komme lidt væk fra det dengang noget forfaldne Rom. Selv paven har sin sommerresidens i Castel Gandolfo. Når han siger god for området, fik vi lyst til en lille efterårstur til Castelli Romani.

Området er meget pittoresk og udtrykket 'bella vista' kommer helt til sin ret. Frodigt er der også, perfekt til dyrkning af grøntsager og vin. Byen Frascati har da også givet navn til områdets kendteste vin. Hvidvinen kendes i Danmark mest som en let, behagelig og frisk tørstslukker. Frascati Superiore kan dog være en oplevelse ud over det læskende. Med hensyn til de i Danmark næsten ukendte røde vine, så har flere producenter de senere år hævet kvalitetsniveauet betragteligt. Mon ikke resten af verden på et tidspunkt også kommer til at nyde et glas Cesanese.

Taxichaufføren, der kørte os fra lufthavnen til hotellet i Frascati, beskrev områdets mad som bjergkøkken. Der var da også mange spisesteder, der på kortet havde en 'Menu Di Montagna'. God solid kost med masser af kød. Passende hvis man har arbejdet i marken hele dagen eller trænger til at få lidt sul på kroppen. Området er af vulkansk oprindelse og har nogle store kratersøer bl.a. Lago Albano, der et par gange leverede fisk til vores frokost.

Jeg har lagt en lille serie stemningsbillede ud på hjemmesiden. Se linket herunder. Der findes et utal af gode spisesteder i Castelli Romani, der er et yndet sted for nutidens romere at frekventere især i den varmeste sommertid eller i weekenden. Alle kan finde deres favoritsteder. Vores endte med at blive Pagnanelli i Castel Gandolfo, Spuntino i Grottaferrata samt Cacciani og Zarazà i Frascati. Udover fremragende mad og en skøn udsigt kunne Pagnanelli byde på en vinkælder langt ud over det sædvanlige. Vintjeneren var så venlig at vise os rundt blandt de mange tusind flasker i grotterne under restauranten.


Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk