Køkkenskriveri


Glædelig jul og ....
Af Benny Doré den 21. december 2014

Sikken voldsom trængsel og alarm. Den tiende jul med vinforretning har vist været en af de travleste men samtidig også en af de hyggeligste. Bestillingerne har fordelt sig, så vi mener at have betjent alle på bedste måde. Mange har været tidligt ude med ordrer på gavekasser og kurve. Tak for det. Det er rart at få tiden til at gøre sig umage.

De sidste par dage inden jul er det her i butikken. Vi glæder os til at byde velkommen til endnu flere glade kunder. De sidste gavebestillinger skal afhentes og der skal måske lige findes et par gode flasker til julebordet. Vi sender med fragtmand sidste gang før jul den 22. december og sidste gang før nytår den 29. december. Vi skal dog gøre opmærksom på, at Danske Fragtmænd kun med begrænset kapacitet holder åbent mellem jul og nytår.

Vine til nytårsaften skal så sandelig heller ikke glemmes. Bobler og andet vinøst fyrværkeri kan også smages og købes i dagene mellem jul og nytår. Vi holder åbent den 29. og den 30. kl. 10-18 samt nytårsaftensdag den 31. december fra kl. 10.00 til kl. 14.00.

Med denne sidste nyhedsmail i 2014 vil vi på det hjerteligste ønske vores kunder en glædelig og et godt nytår.

Jeg kunne også have skrevet 'god ny årgang'. Dem er der nemlig kommet nogle stykker af her midt i juletravlheden. Endnu flere er på vej. Se blandt andre Rizzardi Soave Costeggiola, Villa dei Preti Frascati Superiore, Girlan Trattmann Mazon Pinot Noir Riserva samt den helt nye Frescobaldi Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina, der er lavet på druer fra en lille parcel af specielt gamle vinstokke. Nipozzano Vecchie Viti har fået flotte ratings mange steder fra. Antonio Galloni Vinous skriver bl.a. 'Frescobaldi has a real winner'.

På gensyn i 2015. Der er meget at glæde sig til.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk