Køkkenskriveri
Nytårsbobler
Af Benny Doré den 27. december 2014

Mousserende vin er selvfølgelig en helårsfornøjelse. For mange er boblerne dog især forbundet med nytårs aften. Til kransekagen, når klokken slår tolv, er det bedst med en Asti Spumante. De tørre bobler er til velkomst, dronningens nytårstale, forretten eller hvad man nu kan finde af undskyldninger.

Mousserende vin har som andre kære børn mange navne. Champagne bruges ofte som fællesbetegnelse, men navnet er altså forbeholdt vin fra Champagneområdet i Frankrig. Andre navne er Crémant (mousserende hvidvin fra andre franske distrikter end Champagne), Cava (fra Spanien, specielt området omkring Barcelona), Spumante (fællesbetegnelse for boblevin, der produceres i det meste af Italien), Prosecco (mousserende vin fra området nord for Venedig, produceret af druen med samme navn) og Franciacorta (fra området af samme navn i den italienske provins Lombardiet - fremstilles på champagnemetoden).

Mousserende vin kan laves på flere forskellige måder. Metoder der også giver forskellige prisniveauer på flaskerne med de mange bobler. En fransk fysiker har for øvrigt beregnet, at et glas champagne i gennemsnit indeholder 1 million bobler.

I de helt billige udgaver fremkommer boblerne ved, at vinen tilsættes kulsyre, på samme måde som ved sodavand.

Ved de bedre kvaliteter blander man vin med sukker og gær i en tryktank. Under andengæringen dannes der alkohol og kuldioxid. Da kuldioxidgassen ikke kan slippe væk bindes den som kulsyre i vinen.

Den højeste kvalitet af mousserende vin fremstilles dog på den klassiske metode, hvor en andengæring på flaske giver de liflige bobler. Mousserende vin fra Italien, fremstillet efter ovennævnte champagnemetode, betegnes 'Metodo classico'.

Klik på linket herunder for at se vores udvalg af mousserende vine.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk