Køkkenskriveri
Hvidvinsmusik
Af Benny Doré den 20. januar 2015

Tidligere hørte jeg ofte musik i atelieret og på kontoret. Efter vi åbnede vinbutik er der jo lige problemet med kunder både her og i telefonen. Selv om forsøg med klassisk baggrundsmusik i Billund Lufthavns vinforretning fik kunderne til at købe dyrere produkter, er Puccinis La Boheme for fulde højtalere ikke praktisk.

Heldigvis har jeg et herreværelse. Det rum er så mit indlæg i den til tider heftige debat om det kvindedominerede samfund. Jeg har nu flyttet et lille musikanlæg fra spisestuen til herreværelset. Vi kan alligevel bedst lide madro eller samtale med gæsterne.

Lige nu er det Antonio Vivaldi, som står for underholdningen. Så kan jeg drømme mig tilbage til Venedig, hvor han var toppen af poppen i starten af 1700-tallet. Han skrev over 400 koncerter, hvoraf jeg er ved at lytte mig igennem dem, der er skrevet for strygere eller obo. Hvor kan hans værker dog være sprudlende barokmusik. Man skal ikke lukke øjnene ret meget for at forestille sig karnevallet i Venedig med fantasifulde masker og pragtfulde brokadekjoler. Måske var selveste Giacomo Casanova ikke lige indlogeret i Dogepaladsets blykammer og kunne pleje sit image som skørtejæger.

Hvad man drak på den tid i Venedig ved jeg ikke. Caffè Florian på Markuspladsen åbnede 1720 og serverede sikkert andet end den kaffe, som var kommet til Europa hundrede år før. Jeg ved dog, hvad der frister os i lagunebyen, nemlig hvidvin og Prosecco. Hvidvinen er ofte en Pinot Grigio fra området nord for byen. Prosecco kommer også fra Venedigs bagland og er Italiens mest solgte tørre spumante. Venetianerne kalder den 'engletis'. Den drikkes enten ren eller i cocktails som f.eks. Bellini eller Spritz.

Hvor var det lige jeg kom fra. Jo, når det stak Vivaldi kunne han levere livsglad mousserende hvidvinsmusik. Sprøde, forfriskende og elegante toner. Den fattige pige, uden råd til tøj, er en kopi efter Per Hasselbergs skulptur 'Snöklockan'. Den svenske titel kan oversættes til 'Vintergækken' og refererer til den lille blomst ved pigens fødder. Så ved man, hvad man skal kigge efter.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk