Køkkenskriveri


Store og små bobler
Af Benny Doré den 26. januar 2015

Overskriften hentyder ikke til selve boblernes størrelse. Nej, derimod til to nye Champagner vi har fået i sortimentet. De kommer fra henholdsvis et af de helt store champagnehuse og et af de mindste.

For øvrigt forklarer den franske kemiker Gerard Liger-Belair, forfatter til bogen 'Uncorked: The Science of Champagne', at gammel Champagne giver små bobler, da de har mistet en hel del CO2. Men det er som nævnt ikke emnet i dag.

Vi er glade for at kunne præsentere to nye mousserende vine fra Pommery og A. Lété.

Champagnehuset Pommery er beliggende i hjertet af Champagne regionen i Frankrig. Pommery råder over ca. 296 hektar - det er den største vingård i Champagne regionen - og har ikke mindre end syv 'Grand Cru' marker; Aÿ, Bouzy, Verzenay, Mailly-en-Champagne, Sillery, Avize og Cramant. På de første fem produceres Pinot Noir druer og på de to sidstnævnte produceres Chardonnay druer. Vi fører nu husets Brut Royal, der er produceret af 2/3 Pinot Noir og Meuniers samt 1/3 Chardonnay. Wine Spectator giver den 90 points med følgende begrundelse: 'This fresh, elegant Champagne is harmonious, with a refined mousse and subtle flavors of persimmon, biscuit, golden raisin and chalky mineral. Drink now through 2019. (Issue: Nov 15, 2014)'.

Vi skal ikke glemme, at Champagne er 'big business' domineret af enorme firmaer, der bruger enorme summer på marketing. A. Lété er i modsætning til dette reklamecirkus en diminutiv producent, med 9 hektar marker, der i dag drives af 4. generation. Vi har fået deres Champagne Brut Carte d'Or hjem. Den er udelukkende fremstillet af Pinot Meunier-druer fra marker omkring byen Damery i Marne-dalen, nær Épernay.

Det er altså et par spændende modsætninger, vi kan skåle med.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk