Køkkenskriveri
Næsten myndig TaurasiAf Benny Doré den 06. marts 2015
De fleste vine er fremstillet til at være drikkeklar umiddelbart efter frigivelsen, eller i det mindste i løbet af en meget kort årrække. Nogle få vintyper kan dog gemmes og bliver bedre og bedre med årene. Vine lavet på druen Nebbiolo hører ofte til den sidste kategori. Især traditionel fremstillet Barolo har godt af nogle år på langs i en kølig kælder. Moderne fremstillingsmetoder har dog betydet, at liggetiderne nok er noget kortere nu end for vine produceret for 40-50 år siden. Alligevel er anbefalingen fra Robert Parker, at en vin som f.eks. Fratelli Alessandria Barolo 2010 nok minimum skal gemmes et par år og først topper i 2028.
En syditaliensk pendant til Nebbiolo er Aglianico, ofte kaldt for Syditaliens Barolo. Aglianicodruen er genetisk tæt på Nebbiolo og har et naturligt højt indhold af syre og tanniner. Taurasi er fremstillet på Aglianico og er en typisk gemmevin.
Tålmodighed er en dyd - hvis man har tid til det. Ikke alle er indstillet på at gemme den nyindkøbte flaske i måske tyve år.
Lidt usædvanlig har vi netop fået en ny vin i sortimentet, som allerede er i sidste del af teenagealderen. Mastroberardino Radici Taurasi Riserva er årgang 1998 og dermed snart myndig. Så hvis du ikke kan vente på, at en ny Taurasi kommer lidt op i årene, har du chancen nu. Efter vores mening smager den faktisk til at kunne holde nogle år endnu.
Antonio Galloni fra Vinous giver vinen 91 points og mener, at den skal drikkes i perioden 2013 - 2020 selv om årgangen, efter hans mening, er et godt valg for 'near-term drinking', men alt er jo relativt. Han giver den følgende ord med på vejen: 'Like the 1999, the estate's 1998 Taurasi Radici Riserva is a straightforward offering. The French oak seems to come through a touch more than in other surrounding vintages, suggesting 1998 yielded fruit with less structure and depth to play off the oak. Despite the wine's freshness, early signs of oxidation have begun to creep in. The supple, forward 1998 is an excellent choice for near-term drinking.'