Køkkenskriveri


Ny Valpolicella
Af Benny Doré den 12. august 2015

Vinhuset Allegrini har indtil nu stået for hovedparten af vores vine fra regionen Veneto. Vigtige vine som Valpolicella, Amarone og Recioto. Allegrini har dog de senere år har haft lidt rigelig fokus på marketing og salgsbudgetter og har derfor lavet deres vine i mere og mere international stil. Vine med knap så meget typicitet som tidligere. Vi er helt enig med vores leverandør Adriat Vinimport i at gå tilbage til rødderne og i højere grad fokusere på producenter i 'familiestørrelse'. Vinbønder der selv kontrollerer hele produktionen. Sympatiske producenter, der er i øjenhøjde med kunderne og har et blik for naturen. At kvaliteten skal være helt i top er naturligvis en selvfølge.

Vi udfaser vinhuset Allegrini i løbet af de næste måneder.

Som afløser for Allegrini er fundet ikke mindre end tre forskellige vinhuse i Veneto. Fra huset Brigaldara har vi netop fået den første nye vin hjem. Helt naturligt er det en Valpolicella, som jo er 'grundvinen' for både Amarone og dessertvinen Recioto.

Vingården La Brigaldara ligger ved landsbyen San Floriano i Valpolicellaområdet, nord for Verona. Godset råder over 50 hektar jord til ejendom, vinmarker og olivenlunde. Brigaldara er en producent, der laver saftige vine med en lidt mørk frugt. Vinene har et meget velintegreret fadpræg og med en vis karakter af tørrede druer. Brigaldara benytter en kombination af små og store fade, brugte og nye.

Premierevinen er en klassisk Valpolicella med en dyb men klar rubinrød farve og aromaer af kirsebær, vanilje og krydderier. Vinen er mere end medium fyldig og har en både tør og fløjlsagtig smag. Man kan sige, at det er Valpolicella 'som vor mor lavede den'.

Fra samme vinhus er både en Ripasso og en Amarone på vej til vores hylder. I samme ombæring kommer også en økologisk Valpolicella fra Azienda Agricola Ca’la Bionda.

Mere om det senere.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk