Køkkenskriveri


Amarone og Ripasso
Af Benny Doré den 19. august 2015

Som nævnt tidligere udfaser vi vinhuset Allegrini i løbet af de næste måneder. Det giver plads til mange spændende nyheder.

I sidste uge kom den første Valpolicella fra vinhuset Brigaldara. Den har nu fået følgeskab af både en Amarone og en Ripasso fra samme producent. Brigaldara laver forholdsvis kraftige vine med mørk frugt. Deres Ripasso er fyldig, elegant, kompleks og fløjlsagtig på samme tid. Det samme kan man sige om deres Amarone - blot i endnu højere potens.

Vi kan byde velkommen til endnu et vinhus fra regionen Veneto. Det drejer sig denne gang om Ca' La Bionda, der ligger i kommunen Marano di Valpolicella i hjertet af den historisk 'klassiske' zone af Valpolicella. Ca' La Bionda råder over 29 hektar bjergskråning i en højde, der svinger mellem 150 og 300 meter over havets overflade og med en østlig eksponering. Ca' La Bionda lægger vægt på at lave vine med saftighed, relativt lyse bæraromaer og en meget ren frugtkarakter. De benytter sig af store fade og arbejder 100% økologisk.

Fra Ca' La Bionda har vi fået en Valpolicella Classico med en elegant og lys farve og en frisk frugtagtig smag. En vin der er let at drikke og er godt selskab til en bred vifte af lette til halvkraftige retter.

'Malavoglia' er en enkeltmarks Valpolicella Classico Superiore Ripasso, som er en korrekt afspejling af den traditionelle stil. Stor krop, kompleks, elegant tæthed og struktur, blød men samtidig tør.

Amaronen fra Ca' La Bionda har stor koncentration af aromaer med stærke noter af kirsebærlikør og kandiserede frugter. Smagen er lang og rig på modne frugter samt et strejf af mandler. Vinen er passende til bl.a. grillet kød, kraftige gryderetter og vildt. Kan også nydes uden mad.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk