Køkkenskriveri nr. 230


Spisesteder i Rom - 3
Af Benny Doré den 06. marts 2016

Vi anbefaler romerske spisesteder, hvor glæderne har været større end skuffelserne. Alle med de forbehold som er nævnt i afsnit 1.

Enoteca Casa Bleve
Mange af de gode spisesteder i Rom er vinforretninger, der har udviklet sig til at være spisesteder med et ekstra godt udvalg på vinkortet. Normalt er spisekortet mest et supplement til vinkortet. Casa Bleve er gået lidt længere og leverer gastronomi på internationalt niveau. Udover maden og vinen er det største rum (sørg for at få bord der) med de store marmorsøjler en imponerende og monumental ramme om det gode måltid. Casa Bleve er en behagelig afveksling fra byens mange små ydmyge spisesteder. Tag de lange bukser på og nyd den på en gang andægtige og afslappede stemning samtidig med at smagsløgene bliver forkælet. Fra spisekortet kan vi f.eks anbefale 'Gli sfizi di Casa Bleve', som er en tallerken med forskellige lækkerier. Casa Bleve ligger ikke langt fra Piazza Navona og har sikkert ikke en af Roms billigste huslejer, hvilket sammen med madens kvalitet afspejler sig i priserne på kortet.

Ristorante Archimede Sant'Eustachio
Lige rundt om Pantheon ligger en af de første romerske restauranter vi lærte at holde af. I passende afstand fra mylderet på Piazza della Rotonda er vi ofte blevet høfligt og belevent betjent af modent personale, der har anbefalet og serveret alle de kendte klassiske retter. Man kan sidde ude eller inde. Er vejret ikke til at sidde ude, kan man være heldig at blive vist ind i et af de bagerste lokaler. Det er næsten som at komme tilbage i tiden. Prøv stedets fyldte zucchiniblomster (Fiori di zucchine), Carciofi alla guidia (friturestegte artiskokker) eller Abbacchio Scottadito (grillede lammekoteletter).

Sant'Eustachio Il Caffè
Hvis man ikke vil drikke sin espresso på Ristorante Archimede Sant'Eustachio, kan den nydes på kaffebaren med næsten samme navn. Den ligger lige i nærheden og har serveret kaffe siden 1938.


Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk