Køkkenskriveri Dåsemad
Af Benny Doré den 20. juni 2016

Ansjosen er en smagfuld lille fisk, som står højt på min liste over livretter. Vores forårstur til det sydøstlige Sicilien var en god mulighed for at dyrke den lidenskab. Der gik vist ikke en dag, hvor der ikke var ansjoser på bordet. Vi boede næsten i vandkanten, så fiskemarkedet og dermed spisestedernes menukort var fyldt med den friskfangede variant. Herhjemme er det jo som dåsemad, vi kender den lille planktonspisende saltvandsfisk.

På den lille og aldeles fortræffelige Ristorante Vicari i barokbyen Noto fik vi en lille basilikumkiks med ingefær, fåreost, citron, agurkeekstrakt, marineret ansjos og ristede mandler. Denne lille hapser var munter serveret i en lille dåse. Så vi fik også dåseansjos på Sicilien.

Der kan siges mange nedladende ord om dåsemad eller konserves. I f.eks. Frankrig og Italien er der dog tradition for, at komme de gode varer på dåse. Prøv for en kort stund at glemme alt om dåsemad som discountvare. Luk øjnene og tænk på confiterede andelår, hjorteterrin med Armagnac, kammuslingepaté med purløg eller landpaté med perlehøne og Karl Johan svampe. Det er også dåsemad.

Vi har efterhånden fået et pænt lille sortiment af konserverede delikatesser fra især Frankrig. Hvad enten det er på glas eller dåse, giver det mulighed for at have et lille lager af lækkerier stående til den rette lejlighed. Den kan jo komme helt uventet. Et glas af vores italienske skovbærmarmelade (Frutti di Bosco) eller den franske solbærsyltetøj af sorten Noir De Bourgogne kræver ingen særlig anledning. De pynter på ethvert morgenbord eller for solbærsyltetøjets vedkommende også ostebordet. Det er også rart med den lille daglige luksus.

For at slutte af med ansjoser, så har vi også dem på dåse. Det er den saltede version, som er fremragende som krydderi eller på et stykke rugbrød smurt med Pesto alla Genovese. Glem alle fordomme og grib dåseåbneren.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails