Køkkenskriveri
Det bobler i Franciacorta
Af Benny Doré den 24. juni 2016

Regionen Lombardiet var indtil begyndelsen af tresserne mest kendt for storbyen Milano. Regionen er, med Milano som motor, et af Europas rigeste områder. Lombardiet producerer en femtedel af Italiens bruttonationalprodukt. Med La Scala, verdens førende operahus, bidrager Milano også som kulturelt kraftcenter.

I slutningen af halvtresserne mener en ung ambitiøs ønolog Franco Ziliani, at det bakkede område (Franciacorta) mellem Iseosøen og byen Brescia havde et klima og en mineralrige jord, der ville være perfekt til mousserende vin. Vine der måske endog kunne måle sig med selveste Champagne.

Efter nogle år kom de første flasker på markedet. Kvaliteten var så god, at mange af de store milanesiske modehuse valgte de næsten lokale bobler frem for de franske. Midt i halvfemserne opnåede den nye vin Italiens højeste klassifikation DOCG. Som et kuriosum kan det nævnes, at producenterne af Franciacorta ikke er forpligtiget til at skrive DOCG på etiketten, præcis som det heller ikke er lovpligtigt at skrive AOC på en flaske Champagne.

Det går rigtig godt for vinbønderne i området, hvor der i dag er ikke mindre end 2.800 hektar vinmarker med vinstokke til den mousserende Franciacorta DOCG. Druerne giver cirka fjorten millioner flasker. Lyder af meget, men er dog kun halvdelen af, hvad Moët et Chandon producerer af Champagne om året.

Fra vinhuset Villa Crespia har vi to fremragende eksempler på, hvor godt det bobler i Franciacorta. Miolo lavet på 100% Chardonnay og Cisiolo lavet på 100% Pinot Nero. Villa Crespia , der blev etableret i 2005 af brødrene Muratori, der med penge tjent i modeindustrien byggede et moderne vineri med tilhørende 60 hektar vinmarker. Villa Crespia har, som det eneste vinhus i Franciacorta, marker fordelt på alle de 6 zoner, der blev defineret i 1990’erne. Ønologen Francesco Iacono havde inden 2005 arbejdet med vinene fra området i nogle år og er i dag chef for Muratoris vinaktiviteter. Med hans kompetence og penge til det bedste udstyr og de bedst beliggende marker bobler det virkelig for Villa Crespia.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk