Køkkenskriveri
En af de gode fejl
Af Benny Doré den 09. august 2016

Havde netop solgt den sidste flaske Morey Santenay 1. Cru Beaurepaire 2013. Knud Kjellerup, vores leverandør af denne vin, havde desværre ikke mere på lager i den årgang. Vi fik så lidt 2012, der vel reelt set også er en 'større' årgang. Da 2013 ligger godt til mine smagsløg, bestilte jeg nogle flasker Morey Santenay Rouge Les Hâtes, som der var lidt tilbage af.

Der kan jo ske fejl. Knud kom til at sende hvidvinen fra samme vinmark. Bestemte mig til at beholde flaskerne og bad Knud sende en beskrivelse af vinen. Han svarede med nedenstående, hvorefter jeg selv åbnede en flaske - og må give ham fuldstændig ret. Sådan kan der også komme en ny vin i sortimentet.

Det må jeg få gjort noget ved.

I mellemtiden har jeg været inde og kigge i mine smagsnotater, da jeg først smagte årgang 2013 i Vincent MOREY' vinkælder den 21. januar 2015: Jeg var meget begejstret for 2013 Santenay Blanc les Hâtes: 'Rank, floral og mineralsk - super spændstig. Meget indtagende i smagen. Fin sprød syre - let at holde af!'

Jeg kunne ikke dy mig for at gå ud og hente en flaske og se, om jeg stadig mener det samme om vinen i dag, den 9. august 2016: Smuk lys gylden med grønlige reflektioner. Stor blomsterrig bouquet med god dybde og kompleksitet. Hvide blomster, abrikos og fersken. Super sprød syre. Lang eftersmag med fin lille fedme.

Vinmarken er ret stejlt beliggende mellem de to 1. Cru marker: 'Passetemps' for neden - og 'Beaurepaire' foroven. Man kan undre sig over, at 'Les Hâtes' ikke er 1. Cru, - for pokkers god er den, - hvert år! Vincent har under en trediedel ha, - så produktionen er yderst begrænset. Druerne er naturligvis høstet i hånd. Vinen er 100% gæret på barrique (fransk eg) og 40% af fadene er helt nye. Vinen er aftappet i august 2014. Vincent anbefaler en lagring på 3 - 5 år. Det synes jeg, er et godt bud; - men jeg ville ikke være spor nervøs for at gemme den lidt længere. Den smager uforskammet godt nu, - og vil vinde i blødhed og fedme i løbet af de næste par år.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk