Køkkenskriveri
Ny Barbaresco fra Albino Rocca
Af Benny Doré den 17. august 2016

Vinhuset Albino Rocca ejer bl.a. vinmarker i Montersino. Druerne fra den lokalitet har indtil årgang 2012 været anvendt til husets normale Barbaresco.

Inden Angelo Rocca på tragisk vis omkom en tåget efterårsdag i oktober 2012 under et styrt med i sit ultralette fly, bestemte han og svigersønnen Carlo, at druerne fra Montersino skulle bruges til en ny enkeltmarksvin. Den nye 'cru' skal udtrykke den modenhed og kraft druerne får i Montersino, der er en af fire underzoner i området San Rocco Seno d'Elvio. Navnet San Rocco stammer fra en helgen, mens Seno d'Elvio er det vandløb, der skærer sig gennem området.

Husets parcel i Montersino er på cirka en halv hektar og stokkene blev plantet i 1998. Skråningerne har sydlig eksponering og ligger lidt højere end Barbaresco. Marken er rig på ler og kalksten med tynde lag af sandsten og 'Tufo'.

Der bliver kun fremstillet cirka 2.700 frasker om året af Montersino Barbaresco. Vinen har, inden den er fyldt på flaske været lagret i to år på store fade lavet af tysk og østrigsk eg.

Nu er Albino Rocca Barbaresco Montersino nået til Nordfyn.

Den aktuelle årgang 2013 er endnu ikke anmeldt af de store internationale vinmagasiner. Derimod har vi selv smagt den. Og den er go'. Når Galloni, Suckling og alle de andre har smagt Montersino 2013, bringer vi selvfølgelig ratings på hjemmesiden.

Efter at Angelo Rocca døde i 2012 er det døtrene Daniela, Monica og Paola der sammen med svigersønnen Carlo i fælleskab fører vinhuset videre. Carlo er ansvarlig for produktionen. Han har videreført det skifte fra lagring i små fade til den mere klassiske stil med store egetræsfade (Botti), som Angelo var i gang med. Det betyder, at vinene ikke smager distraherende meget af eg, men i højere grad af bær. Alle vinene fra Albino Rocca er lavet på druer fra husets egne vinmarker, der alle ligger inden for grænserne af Barbaresco området.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere
Julevin fra øverste hylde
26. november 2024
Så er årgang 2022 af Châteauneuf du Pape Rouge Tradition fra Domaine d.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk