Køkkenskriveri nr. 242


Godt nyt fra vestfronten
Af Benny Doré den 28. august 2016

Så er der godt nyt fra vestfronten, der vinmæssigt for os betyder Frankrig. Nærmere betegnet Bourgogne. Vort lille men kvalitative sortiment fra det klassiske vinområde er netop blevet udvidet med to røde og to hvide vine.

Fra Domaine Vincent & Sophie Morey har vi nu deres 'normale' røde Pinot Noir. Når en producent i Côte-de-Beaune laver en såkaldt 'Bourgogne Générique' kan druerne i princippet komme fra hele Bourgogne-området. Ofte lægger de gode producenter dog en ære i at producere Bourgogne Rouge eller Blanc fra selve området, hvor de har til huse. Det er tilfældet med Domaine Vincent & Sophie Morey.

Vieilles Vignes kan oversættes til 'gamle vinstokke'. Når en vin har denne betegnelse på etiketten, betyder det, at druerne kommer fra netop gamle vinstokke. Det betyder lavt udbytte og stor koncentration.

Fra Albert Sounit kan vi nu præsentere en rødvin lavet på druer fra cirka 70 år gamle vinstokke, som vokser på østsiden af Montaigus' bjerget i det centrale Mercurey. Vi har fået den hjem i den gode fyldige årgang 2012. Vinen er lagret i 14 måneder på franske barriques (228 liter), hvoraf ca. 30% er nye fade.

Fra mindst lige så gamle vinstokke har vi fra samme vinhus fået en hvidvin lavet på druen Aligoté. Druerne har gæret ved lav temperatur på 15% fransk eg og 85% ståltank. Det har resulteret i en vin, der er generøs, har masser af blomst og frugt samt en god frisk syre og en dejlig fedme i eftersmagen.

Som top på denne lille kransekage har vi fået Albert Sounit Rully Blanc 1. Cru 'La Pucelle' i den legendariske årgang 2014. 1. Cru-marken 'La Pucelle' (jomfruen) ligger syd for selve Rully by og er nabo til markerne Montpalais og Vauvry. Vinmarken vender perfekt mod øst, og undergrunden består hovedsageligt af brune kalksten. Marken er kendt for at producere en af de mest komplekse og samtidig delikate vine i Appellationen Rully.

Se mere:
Vine fra Domaine Vincent & Sophie Morey Vine fra Albert Sounit

Alle køkkenskriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Det blev et år med tegninger
26. januar 2023
Sidste år begyndte jeg på en suite tegninger inspireret af den evigt v.....
Læs mere
Kirkemusik
10. januar 2023
Ved ikke hvorfor, men nu er det anden gang jeg har været heldig med at.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk