Køkkenskriveri
Molti turisti pochi soldiAf Benny Doré den 17. oktober 2016
Netop hjemkommet efter nogle dejlige dage i Venedig er en af de første nyheder vi ser i TV-avisen netop om problemerne for de mest populære turistbyer i Europa.
Vi er kommet mere eller mindre jævnligt til Venedig siden 1976 og har kunnet følge med i udviklingen. Der er kommet markant flere endagsturister fra campingpladserne på lidoerne og fra de grotesk store krydstogtskibe, der i stort antal anløber byen. Når de møver sig ind i havnen, får de Dogepaladset til at ligne et hundehus og ødelægger udsigten fra både Marcuspladsen og den modsatte vej fra øen Giudecca. De seneste 15 år er antallet af krydstogtankomster steget med over 400 procent.
De mange endagsturister, hvor campisterne tager tilbage for at spise og sove i campingvognen og krydstogtturisterne oftest både spiser og sover ombord, fylder derfor mere end det måske kan betale sig for byen. Som en mindre forretningsdrivende fortalte os, så er der 'molti turisti pochi soldi' (mange turister lidt penge).
Der er ved gud også mange turister i Venedig. Den største koncentration finder man mellem Marcuspladsen og Rialtobroen. Altså i det kvarter (sestriere) der kaldes San Marco. Nu kan man jo som turist i sagens natur ikke finde et sted i Venedig uden turister. De seneste gange har vi boet i kvarteret Santa Croce, der er et af de tættest befolkede områder i byen. Når det samtidig ikke er øverst på listen over steder, hvor der skal tages en selfie, giver det en tålelig blanding af lokale og besøgende.
Overnatter man i byen og vælger et passende tidspunkt på året, kan Venedig glimtvis være eventyrlig. Når mørket sænker sig, kan man næsten føle sig tilbage til dengang Giacomo Casanova listede rundt i de smalle gyder. Vælger man at tage rundt i lagunen, kan man sågar få følelsen af at være alene. Prøv f.eks. at gå i land på Mazzorbo (tæt på turistmagneten Burano) eller tag til Torcello og se de fremragende byzantinske mosaikker fra 600-700 tallet i Basilica di Santa Maria. Kirken er næsten den eneste bygning, som er tilbage på øen, der bestemt ikke plejer at være overrendt.