Nyhedsmail
Albert Sounit 25 år med danske ejereAf Benny Doré den 23. juni 2018
Bourgognehuset Maison Albert SOUNIT kunne i maj 2018 fejre 25 år med danske ejere; - men husets historie går helt tilbage til 1851, hvor familien JEUNET lagde grundstenene til vinhuset.
Huset er opført i et stenbrud, som igennem århundrede har leveret stenmateriale til opførelse af Rullys mange smukke ejendomme. Deraf navnet: Domaine de Meix des Crays (domainet i stenbruddet). JEUNET familien var i sidste halvdel af 18’hundredetallet den toneangivende vinfamilie i Rully og ejede nogle af Rullys bedste vinmarker.
Efter tabet af Falvien JEUNET under 1. verdenskrig mistede huset sin dynamik og overlod gradvis kældre og produktionslokaler til den unge Albert SOUNIT fra begyndelsen af 1940’erne. Da det i begyndelsen af 1990’erne stod Yolande og Albert SOUNIT klart, at deres søn, Roland ikke havde planer om at overtage ledelsen af Maison Albert SOUNIT opstod tanken om at tage kontakt til husets danske importør. Knud Kjellerup underskrev sammen med to gode venner aftalen om køb af Maison Albert SOUNIT den 23. maj 1993.
NyhedsmailFå besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.