Køkkenskriveri nr. 283
Foråret er på vejAf Benny Doré den 07. marts 2019
I aftes var det rent ud sagt møgvejr, så det bedste sted at kigge på foråret var i atelieret.
Jo, forårsbebuderne pibler frem i haven og det er flere måneder siden, jeg sidst har køkkenskrevet eller sendt en nyhedsmail ud. Nå, men der er vel også tilbudsforurening nok på nettet uden vores beskedne bidrag. Travlhed i fjerde kvartal er nok den reelle undskyldning for den lange pause. En travlhed der på forunderlig vis fortsatte et godt stykke ind i det nye år. Tak til både 'gamle' og nye kunder for det.
Her til formiddag er det heldigvis tørvejr. Fragtmanden kom nemlig med ny forsyning af Gianfranco Alessandrias Barbera d' Alba 2015. En arketypisk Barbera med masser af mørk frugt, en præcis syre og næsten ingen tanniner. Monica Larner fra Robert Parker giver den 91 points med følgende begrundelse: 'Here is another standout wine from Gianfranco Alessandria. The 2015 Barbera d'Alba is layered and rich with bold concentration and dark cherry fruit. The results are ever so cheerful and fun. Soft tannins and bright acidity characterize the finish. Pretty notes of dark spice and crème de cassis also make brief appearances. (Drink: 2018 - 2022)'.
Det er sidste gang vi får 2015 årgangen hjem. De 114 flasker, der kom i dag, var de sidste på importørens lager. Godt en tredjedel af kasserne er reserveret på forhånd. Vi prøver at holde hus med de sidste.
Den hvidvin jeg har i glasset på ovenstående foto er Girlans Pinot Grigio i den helt friske årgang 2018. Prisen er desværre steget lidt, så vi prøvede til med bare et par kasser. Det bliver helt sikkert til flere.
Af nyheder skal også nævnes spanske Los Cantos de Torremilanos fra Ribera del Duero-området, Montmartel Visan Côtes-du-Rhône Villages og Domaine du Gour de Chaulé Gigondas Cuvée Tradition i den forrygende årgang 2016.
Se mere: