Køkkenskriveri
Nietzsche og Venedig
Af Benny Doré den 01. maj 2020

Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i byen corona-lukket. Hotel Al Sole er jævnligt ude på de såkaldte sociale medier med remindere om kanalbyens skønhed og lyksalighed. Selvom de ikke behøver være bange for, at de går i vores glemmebog, er det rart at mindes og glæde sig.

I dag var de så venlige at citere den tyske filosof Friedrich Nietzsche: 'Se dovessi cercare una parola che sostituisce 'musica' potrei pensare soltanto a Venezia'. Der på dansk lyder: 'Når jeg søger et andet ord for 'musik', finder jeg aldrig andet ord end Venedig'.

Det var flot sagt - tak Nietzsche.

Det kommer nok til at vare en, forhåbentlig ikke alt for, rum tid inden vi igen kan checke ind på Hotel Al Sole. Da vi sidste gang var der i oktober 2019, virkede det på underlig vis, som om ballonen var ved at briste. Der var usædvanlig mange turister.

På min lille morgen-gå-tur i nærheden af hotellet plejer jeg ikke at møde andre end nogle lokale med købmandsvarer i tasken og et par andre forvildede turister, der som jeg lige skulle få øjnene klar til en ny dag. På de transportkanaler, der ligger i hotellets nærhed, er det normalt kun skraldebåden der larmer og den lokale glarmester der tøffer afsted til kunderne med glas og kit.

Midt i oktober sidste år var der så mange gondoler og vandtaxier på arbejde, at de også bragte selfie-fotografer til dette ellers fredelige område.

Jeg kunne heldigvis kun finde et foto af glarmesteren.





Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Efterår i Venedig
10. oktober 2024
Efteråret tur til Italien blev fire dage i Venedig med kunst, mad og v.....
Læs mere
Bjørnetidsler
03. oktober 2024
Blomsterne er for længst visnet på havens bjørnetidsler. Frugterne (fr.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk