Køkkenskriveri
Den sødmetunge gruAf Benny Doré den 04. maj 2021
Poesi er et kraftfuldt kunstnerisk udtryksmiddel, som jeg har læst alt for lidt af. Men et digt jeg siden min tidligste ungdom ofte, i mine tanker, har reciteret er Nis Petersens introduktion til digtsamlingen 'Nattens Pibere' fra 1926:
En pottemager kender den sødmetunge gru
ved dag på dag at fylde
lervaser på en hylde
for nået til dens ende
vemodigt at erkende,
at de, der blev ham kærest,
var de, som gik itu.Nu går malerier jo sjældent direkte itu på samme måde som lertøj. Men ofte sker er det umuligt at nå frem til det man gerne vil. Ofte er det de malerier man i kampens hede har brugt mest tid og flest tanker på, der ender med at få et nyt lærred på blindrammen.
Jeg startede for nogen tid siden på fem mindre malerier af forårets blomster i haven, nu er der fire tilbage. Maleriet af de blålilla krokusser gik 'itu' på grund af for meget maling og for lidt forår.