Køkkenskriveri - Om mad og vin
Sommervine 2025
Af Benny Doré den 12. juni 2025

Så er de tre sommermåneder godt begyndt og bliver sikkert endnu bedre. Vi har testet og valgt seks vine der passer til årstidens mad, vejr og opholdssted. Vi har udvalgt rød-, hvid- og rosévine til under og over hundrede kroner. Alle flasker har skruelåg, der gør det nemt at tage vinen med i haven eller på stranden.

1. Rødvin under 100,- kr.



Vinen har en livlig personlighed, og viser en flot næse med jordbær, hindbær og røde kirsebær, som alle er kendetegn for en klassisk Pinot Noir dyrket i et køligt terroir. Smagen er saftige sommerrøde bær blandet med et strejf af friskkværnet nelliker og gojibær. Den afslutter med silkebløde tanniner og tørrede urter som bliver hængende i munden et pænt stykke tid.

Le P'tit Pinot

2. Rødvin over 100,- kr.



Modsat mange relativt ukomplicerede basis-vine fra området har denne en ganske udtalt og klædelig egenkarakter, der gør den særdeles drikkeværdig alene eller i alsidige madsammenhænge, og gerne let afsvalet på varme forårs- og sommerdage.

Valpolicella

3. hvidvin under 100,- kr.



​Denne Sauvignon Blanc er krystalklar. Næsen giver masser af citrus og appelsinblomst. Den frisker livfuldt og efterlader munden vækket og parat til endnu et glas og noget godt at spise.

Sauvignon Blanc

4. hvidvin over 100,- kr.



Lys, strågul farve med grønne reflekser. Frisk primærfrugtig og floral næse med sarte aromaer. I munden opleves en delikat smagsfylde med både nerve og spændstighed i frugten og en fin længde på afslutningen. En skøn, typetro, sommerlig Soave.

Soave Classico

5. Rosévin under 100,- kr.



De solmodne Grenache aromaer er rige og intense med duft og smag af lyse kirsebær, jordbær og hindbær. Smagen er både delikat og kompleks og slutter af med en livgivende friskhed i finishen. En utrolig alsidig rosévin, der smager fortræffeligt som apéritif, til salater og tærter, grillet fisk, fjerkræ, lyst kød og friske oste.

Grenache Rosé

6. Rosévin over 100,- kr.



Villa Wolfs Pinot Noir Rosé er en smuk, laksefarvet rosé med smag af kirsebær og fersken. Spændende og raffineret sødmefuld. Idéel som apéritif og til sommersalater.

Pinot Noir Rosé

Alle skriverier
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Haven:
Pinjekogler
13. juli 2025
Læs mere
Haven:
Hostaerne har det godt
05. juli 2025
Læs mere
Nyhedsmail:
God sommer
01. juli 2025
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk