Hjemmefra - Uden for matriklen
Rosé i Vildmosen
Af Benny Doré den 02. juni 2009



Siden mit mellemste barnebarn blev født - dagen efter min egen fødselsdag har det været tradition mere eller mindre at slå de to fødselsdage sammen. Det sker så ved et 2-dages sammenrend af både familie og venner. Arrangementet foregår af bosættelsesmæssige årsager på skift mellem Fyn og Jylland. I år stod Jylland for tur.

Med til traditionen hører, at en del af dagen(e) fejres på en nøje udvalgt plet udenfor fødselsdagsbarnets matrikelnummer. Barnebarnets fader havde i år været så heldig/dygtig at sikre sig en af de kun 30 årlige guidede ture rundt i den ellers lukkede Tofte Skov i Lille Vildmose. Det blev en herlig solskinsdag i en af Danmarks smukkeste natur- og græsningsskove, hvor vi så bl.a. krondyr og vildsvin.

Lige midt i Lille Vildmose ligger Vildmosecentret. Centrets parkanlæg dannede ramme for en lækker fødselsdagsfrokost med grillede oksebøffer og sprød salat.

Ansvaret for de voksnes drikkevarer var selvfølgelig lagt i hænderne på (eller snarere tilranet sig) af undertegnede. Smagsrige grillbøffer og højt solskin var den perfekte anledning til at teste det aktuelle VIP-tilbud 'Seriøs Rosé' - og jo, alle tre vine klarede opgaven med bravur.

Den herlige dag sluttede med kaffe ved naturlegepladsen og en rundvisning i Vildmosecentret der bl.a. indeholder en interaktiv udstilling, biograf, naturværksted og den populære ørnesimulator, hvor man kommer på en herlig flyvetur med en kongeørn ind over Vildmosen.

Der er nu heldigvis et helt år til at udtænke hvordan vi her på Fyn skal matche det gode jyske arrangement.

Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Bobler fra Franciacorta
19. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk