Køkkenskriveri - Om mad og vin
Ambivalens og Limoncello
Af Benny Doré den 16. juli 2010



Hvis man slår ordet Ambivalent op i fremmedordbogen så får man følgende forklaring: 'Splittet mellem to modstridende meninger, holdninger, følelser'.

Netop sådan har jeg det med den italienske citronlikør med det flotte navn Limoncello. Der er perioder hvor det er noget af det bedste jeg kan få som 'digestivo' (som har til formål at fremme fordøjelsen efter et godt måltid) sammen med en god espresso. Modsat kan der være perioder hvor blandingen af sødt og surt mere leder mine tanker hen på opvaskemiddel.

Denne sommer hører så afgjort til den første kategori. Måske er det sommervarmen, der næsten når syditalienske højder.

Limoncello produceres nemlig fortrinsvis i det sydlige Italien, hovedsagelig ved Napolibugten. Især Limoncello fremstillet af citroner fra området ved havnebyen Sorrento er berømt.

Limoncello har fået lidt af en renæssance den seneste tid herhjemme. Det skyldes helt klart de mange danske turister, der hvert år besøger Italien. Som oftest får man tit på italienske restauranter tilbudt denne lille iskolde gule citrondrik efter maden. Den kan også være dejlig forfriskende.

I denne sommer har vi fået en rigtig Sorrento Limoncello fra Villa Massa i sortimentet, den kan jeg godt anbefale. God sommer, og husk at Limoncello skal serveres iskold eller i det mindste direkte fra køleskabet. Kom eventuelt også glassene i køleskabet inden serveringen.

Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhedsmail:
Nye årgange
11. august 2026
Læs mere
Hjemmefra:
Udstillingen jeg måtte se
02. august 2026
Læs mere
Atelieret:
Ud af atelieret
30. juli 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk