Nyhed
Med eller uden havudsigt
01. december 2013



Montepulciano er navnet både på en blå drue og en by i Toscana.

Druen Montepulciano er meget anvendt i Abruzzerne, hvor den giver en behagelig, charmerende og rig vin. Vine på denne drue er næsten sorte med nuancer af rubin og purpur. Montepulcianodruen modner sent og plantes derfor mest i det mellemste og sydlige Italien, hvor man også opnår de bedste resultater.

Også i regionen Marche er Montepulciano en meget brugt druesort. Selvom Marche især er kendt for hvidvine lavet på Verdicchio, så er rødvinen Conero og dens lillebror Rosso Conero et rigtig godt bekendtskab. Vinen har navn efter bjerget Monte Conero, der ligger ud til Adriaterhavet lidt syd for Ancona. Neden for bjerget findes smukke strande og pittoreske byer. Goethe skal på et tidspunkt have sagt, at verdens smukkeste solnedgang kan ses i Ancona.

Vi har netop fået to vine lavet på 100% Montepulciano i sortimentet. Vine, der lever op til druens løfter om fylde og behagelighed. At der samtidig en tale om prisvenlige udgaver gør dem ikke ringere.

Den ene kommer fra Vinicola Bove, der som navnet er negociant, hvor produktionen er baseret på købedruer. Druerne stammer dog mest fra faste underleverandører, hvilket sikrer Bove en god position i kampen om de bedste druer. Vi kan dog ikke garantere at druerne til ' Poggio d'Albe' har boet med havudsigt.

Chancen for den eftertragtede beliggenhed - hvis vi skal tro på fjernsynets utallige husprogrammer - er større for den anden vin 'Guasco' der med klassifikationen Rosso Conero måske har haft udsigt til den smukke Adriaterhavskyst. Guasco laves af familien Garofoli, der siden 1871 har været involveret i vinproduktion i Marche.

Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk