Haven - Mit refugium
Sæsonpremiere
Af Benny Doré den 14. maj 2015



Når jeg kigger tilbage på sidste års køkkenskriverier, kan jeg se, at vores grillsæson startede den 2. april. I år kom temperaturen i udekøkkenet først op på en tålelig temperatur i dag den 14. maj. Ved ikke om jeg er blevet mere kuldskær eller om foråret har været til den lidt kølige side. Blæsende har det helt sikkert været.

Men her på Kristi Himmelfartsdag kom der varme på grillbriketterne og i hjertet. Efter en lidt for lang indendørssæson var det livsbekræftende, at komme zucchini, peberfrugter og auberginer på grillristen, for at lave det helt rigtige tilbehør til et par lammechops og hvidløgskartofler.

Efter at jeg har investeret i nogle støbejernsriste til den hjemmebyggede grill, er opgaven med at grille grøntsager blevet en lige så god oplevelse, som det at nyde resultatet ved bordet. Grøntsager skal oftest kun lige have, så de er udsmykket med de karakteristiske mørke grillstriber. De kan faktisk kun laves rigtigt med riste af støbejern. De tynde forkromede riste, der følger med gammeldags trækulsgrill, bliver ikke varme nok til, at striberne kommer før grøntsagerne har befundet sig for længe over kullene eller briketterne.

Grillede grøntsager er noget af det nemmeste og mest velsmagende, man kan tilberede på grillen. Udover udskæring i passende stykker kræver de ingen forarbejdning. Vi udvander normalt ikke auberginerne. Er man ikke til den lidt bitre smag, kan man drysse salt på de tyndt udskårne skiver og lade den trække en times tid, hvorefter de skylles grundigt med vand. Den store øvelse går dog ud på ikke at give grøntsagerne for lang tid på grillen. Især peberfrugter har det med pludselig at blive for brankede.

Kom ikke olivenolie på grøntsagerne før grilningen, men vær overordentlig generøs med de sunde dråber, når de er færdige og lagt på et fad. De kan næsten ikke få for meget.

Grøntsagerne med tilhørende lam fik for øvrigt følgeskab af den sardiske Rocca Rubia fra Santadi.

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Kontakt 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhedsmail:
Nu er det slut
13. januar 2026
Læs mere
Nyhedsmail:
Vintervin lige til tiden
06. januar 2026
Læs mere
Atelieret:
Godt Nytår
31. december 2025
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 320 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk