Nyhed
Forårsforventninger
27. februar 2017

Marts regnes som den første forårsmåned, så det er med store forventninger, vi hilser den velkommen. Dagene er nu blevet mærkbart længere og når solen endelig titter frem fornemmer man varmen på den vinterkolde hud.

Traditionen tro byder vi foråret velkommen med et godt tilbud på rosévine.

Rosévine bliver her i Danmark ikke altid regnet efter fortjeneste - og det er en skam. Der er mange roséer på det danske marked, men mange i en kvalitet, der kræver ekstrem sommervarme og tørst. Når det gælder vin til maden glemmer man, at rosé kan være et godt valg. Man risikerer at snyde sig selv for nogle gode vinoplevelser.

Vi har nogle Rosévine med stor smagsfylde og kompleksitet. Vine der kan klare mere end bare et let sommermåltid.

Vi har lavet en smagekasse med tre rosévine - alle med stor smagsfylde og kompleksitet. Selvom kassen er fyldt med fornøjelse, kalder vi den for 'Seriøs Rosé'.

Der er altså tale om vine, der passer fint til det spirende forår. Måltidet og/eller vinen skal nok nydes indendørs, men gerne passe til de lysere tider.

For alle tre rosévine gælder, at de selvfølgelig med fornøjelse kan drikkes unge, men med lidt alder får de mere kompleksitet og fylde. Roséen fra Armand Hurst i Alsace er lavet på 100% Pinot Noir. Etna Rosato fra Tenuta delle Terre Nere på Sicilien er lavet på den lokale drue Nerello Mascalese. I Trentino Alto Adige har vinhuset Manincor lavet deres La Rose de Manincor på en blanding af Lagrein, Merlot, Cabernet, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah.

For alle tre vine gælder, at servering ved køleskabstemperatur nok er lidt synd. Prøv med 10-12 grader.



Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Bobler fra Franciacorta
19. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk