Nyhedsmail
Cascina Fontana anno 2013
Af Benny Doré den 06. september 2018

Så har vi årgang 2013 af Cascina Fontana Barolo på lager. Wine Spectator giver den 93 points og Antonio Galloni fra Vinous synes 91 points.

Med lidt iltning kan vinen drikkes nu og/eller de næste 10-15 år.

Mario Fontana er 6. generation af en vinfamilie, men valgte i 1995 at gå solo efter nogle familiære uoverensstemmelser. Sammen med hans mor Elda, hans hustru Luisa og hans to børn Edoardo og Vasco fremstiller Mario årligt ca. 25.000 flasker. Huset ligger i den lille lokalitet Perno i kommunen Monforte d'Alba. Cascina Fontanas marker ligger primært i kommunen Castiglione Falletto. Her besidder huset gode parceller på både Villero og Valletti.

Mario Fontana har en traditionel tilgang til det at lave vin. Det er tydeligt, at for Mario er det at være en vinmager fra Langhe ikke en person der lader sig gribe af øjeblikkets mode, men en person som bygger videre på tidligere generationers traditioner og akkumuleret viden.

Helt i tråd med det øvrige arbejde opererer Mario med naturlig stabilisering og klaring af vinen. Således stilles fadene udenfor om vinteren, så selv de små partikler bundfældes. Der filtreres ikke, og et let bundfald kan forekomme efter flere år. Normalt tilsætter Mario ikke gær. Men hvis gæringen et år ikke vil starte eller går i stå, lægger han ikke skjul på, at han blander en lille gærstarter i. Vinene svovles med et absolut minimum, op til 30/35 mg fri svovl pr. liter.


Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Kontakt 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhedsmail:
Nu er det slut
13. januar 2026
Læs mere
Nyhedsmail:
Vintervin lige til tiden
06. januar 2026
Læs mere
Atelieret:
Godt Nytår
31. december 2025
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 320 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk