Herreværelset - Efter fyraften Lyden lever heldigvis videre
Af Benny Doré den 12. februar 2020



Det var ikke mange aviser der beskæftigede sig med, at en af operaverdenens helt store stjerner blev slukket. Det var kun i Politiken jeg fandt en nekrolog efter at Mirella Freni den 9. februar døde i Modena. Hun blev 84 år.

Den CD jeg har lyttet til flest gange er nok La Bohème med Mirella Freni i rollen som sypigen Mimi og poeten Rodolfo i skikkelse af Luciano Pavarotti. Optagelsen er fra 1972, hvor Berliner Philharmonikerne blev dirigeret af Herbert von Karajan. Giacomo Puccini’s ikoniske opera er nok ikke udført smukkere.

Freni blev født samme år og i samme by som Pavarotti. Begge deres mødre arbejdede på samme tobaksfabrik og de havde også den samme sanglærer. Det siges endog at de havde samme amme i Modena.

Da opera i slutningen af det 20. århundrede blev mere og mere internationaliseret stod Freni som en sidste eksponent for den store italienske operatradition.

I en artikel i New York Times fra 1997 blev Plácido Domingo citeret for at sige: 'Mirella er slutningen på en kæde. Derefter kan du ikke se, hvem der virkelig følger hende.'

Her i en våd og blæsende februar er det så rart at åbne en flaske god rødvin og, for gud ved hvilken gang, at sætte CD-afspilleren til slutningen af første akt, hvor Rudolfo kurtiserer med arien 'Che gelida manina' efterfulgt af Mimi der ydmygt fortæller om sig selv i 'Sì. Mi chiamano Mimì'.

Tak til både Freni og Pavarotti.

Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré
Alle med samme emneAlle skriverier