Hjemmefra - Uden for matriklen
Sommertur #2
Af Benny Doré den 13. juli 2021



Den restaurering af Koldinghus som Arkitektægteparret Inger og Johannes Exner arbejdede med fra 1972 til 1992 gav anledning til megen debat. Jeg var en af dem der tvivlede på det betimelige i den måde at behandle historiske bygninger/ruiner.

Nu skal man jo ikke bære nag alt for længe, så efter knap et halvt hundrede år besøgte jeg Koldinghus for første gang. Jeg kan med glæde konstatere, at jeg tog så gruelig fejl. Det er et fremragende resultat af en svær balancegang.

Inden Koldinghus gik turen til Trapholt. Den aktuelle udstilling var ”Arne Jacobsen Designer Danmark”. Helt fint og interessant. Mange af Jacobsens værker er næsten lige så udbredte som Kählers stribede vaser, hvilket kan gøre et museumsbesøg mere til et gensyn end en øjenåbner. Arne Jacobsens blomstertapet med kejserkroner havde jeg dog ikke set før.

Der var også en række mere moderne kunstværker, og mange i monstrøse formater. Man kan næsten få en uartig tvivl om, hvad der er størst – kunsten eller lærredet. På Trapholt fik vi en udmærket frokost med flot udsigt over Kolding fjord.

Bag en rød Verner Panton stol hang et lille maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen. Det forestillede en rød norsk aftenhimmel og var nok taget frem fordi det passede til farven på stolen. Fra 30. september viser Trapholt udstillingen ”Verner Panton farver en ny verden”.

Sidst i halvfjerdserne udgav jeg tretten forskellige serigrafier af Verner Panton. Så der kommer også lige et par fotos hvor Verner signerer ArtFair og Pokus Suiten i hans sommerhus på Nordsjælland.











Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk