Hjemmefra - Uden for matriklen
Sommertur #3 – Søndag
Af Benny Doré den 25. juli 2021

Planen var en sidste tur rundt i Thisted for at fotografere gader og torve. Søndag var vejret dog skiftet til grå nuancer og byen næsten affolket. Ikke lige dagen at bevise Thisteds lyksaligheder.

Heldigvis lykkedes det os at se kirken, der normalt ikke er åben for turister om søndagen. Vi kom lige da gudstjenesten sluttede og fik lov til at kigge medens præst, kirketjener og organist pakkede sammen. Tak for det og den information de venligst gav os.

Den nuværende kirke i gotisk stil blev bygget da byen omkring år 1500 blev købstad. Siden er kirken flere gange blevet om- og tilbygget. I kirkerummet findes en række epitafier (mindetavler). Den trefløjede altertavle er kirkens oprindelige fra omkring 1520 og den lukkes stadig langfredag. I det lille rum bag orglet findes et par mindre kalkmalerier.

Kalkmalerier fandt vi til gengæld i overvældende mængde i Skive. Vi holdt frokostpause i netop Skive på vejen hjem. Frokosten blev ledsaget af årets første øl. Der var ikke vin på menukortet, hvilket må siges at være naturligt, da spisehuset hed 'Bryggeriet'. Det blev så en forfriskende og lokal Hancock.

Kirkemæssigt har Skive, noget usædvanligt, hele to kirker liggende side om side. Den hvide middelalderkirke var i slutningen af 1800-tallet blevet for lille og skulle enten udvides eller erstattes af en ny og større. I forbindelse med undersøgelserne om udvidelsesmulighederne fandt man de kalkmalerier, som blev kirkens redning. I stedet opførte man med midler testamenteret af apoteker G. Norgaard en helt ny 'Skive Kirke' ved siden af den gamle 'Vor Frue Kirke'. Altertavlen i den nye kirke er malet af professor August Jerndorff og forestiller bjergprædikenen, hvor personer fra Skive og omegn stod model.

Inden de sidste kilometer hjem tog vi et kig på Anker Hoffmanns skulptur 'Aakjærpigen' fra 1942. Granitskulpturen er placeret på Kirkebakken med udsigt over Karup Å.



















Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk