Nyhed
Årets julevin 2023
14. november 2023

Denne flotte Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu laves på 80 % Grenache, 15 % Syrah og 5 % Carignan. Vinen er imponerende mørk og byder på en dyb, frugtmættet bouquet af koncentreret bærfrugt med nuancer af solbær, brombær, orangeskal, orientalske krydderier og et strejf af kokos. Smagen er meget generøs og fyldig med masser af fedmefuld, solmoden bærfrugt. Vinen bør nydes af rummelige glas to til fem år fra høståret, gerne som ledsager til retter henover efterår, jul og vinter.

Plan de Dieu er det bedste Villages-område i Côtes du Rhône. Området ligger mellem Châteauneuf-du-Pape og Gigondas, og består af et plateau med en sten- og grusholdig jordbund. Château Saint-Jean besidder nogle af de allerbedste marker i Plan de Dieu. Mange af ejendommens vinstokke stammer helt tilbage fra dengang, hvor området blev beplantet i 1946. De gamle vinstokke yder kun et ganske lille udbytte, men til gengæld er kvaliteten desto højere.



Château Saint-Jeans marker ligger dels i Châteauneuf-du-Pape og dels i det nordfor liggende Plan de Dieu. Et gennemgående træk for alle markerne er, at de er beplantet meget tættere end påkrævet. Dermed må vinstokkene virkelig kæmpe om vandet, hvilket får rødderne til at bore sig langt, langt ned i undergrunden. Det endelige resultat er at hver vinstok yder et ganske lille udbytte af en rasende høj kvalitet.

De fleste af Château Saint-Jeans vinmarker blev anlagt i 1946, lige efter anden verdenskrig. Store arealer i den sydlige Rhône-dal var blevet sønderbombede af de allierede, fordi tyskerne under krigen havde anlagt flyvebaser i området. Takket være Marshall-planen og dennes hærskare af bulldozere blev ruinerne af de militære anlægninger og de mange udetonerede bomber hurtigt fjernet. I stedet blev der plantet vinstokke på de frilagte arealer, som i dag regnes blandt de allerbedste vinmarker i det sydlige Rhône.

Saint-Jean Plan de Dieu Côtes du Rhône Villages

Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Nyhedsmail

Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Nyhedsmail udsendes maksimalt én gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement. Det kan du gøre ved at klikke på linket 'Afmeld nyhedsmail', som du finder nederst i hver nyhedsmail.

Tilmelding
Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk