Køkkenskriveri - Om mad og vin
Citron er godt
Af Benny Doré den 27. maj 2025



Vores favorit-risotto er for tiden en variant med svampe og bacon. Opstarten er helt traditionel med klaring af løg og hvidløg i olivenolie. Efter et par eller tre minutter tilsættes ris der også lige klares inden de får et generøst skud hvidvin. Derefter overtager en fond vædetilførslen indtil risene er tæt på at være al dente. Sideløbende steges svampene i olie. Når de er næsten klar tages de af panden der så er klar til bacon. Kødet kan jeg godt lide har en størrelse der ikke er for lille, men alligevel ikke skal skæres i stykker under spisningen.

Når risen er næsten klar krydres med salt og peber. De stegte svampe og bacon tilsættes. Normalt ville man så afslutte med rigelig smør, revet parmesan og hakket persille. Her kommer så det, der er lidt specielt. Smørret skiftes ud med saften af en halv citron. Hvor det dog frisker retten og giver den en forbavsende lethed.

Denne gang var vinen en prøvesmagning af årgang 2024 Langhe Nebbiolo fra Bel Colle. Den har nok ikke fået et skud citron, men passede perfekt til risottoen. Transparent farve og elegant rig smag.
Send kommentar

Du er velkommen til at sende mig en kommentar til ovenstående skriveri. Din kommentar vil ikke blive offentliggjort uden din forudgående tilladelse.

Med venlig hilsen
Benny Doré

Alle med samme emneAlle skriverier
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhedsmail:
Nye årgange
11. august 2026
Læs mere
Hjemmefra:
Udstillingen jeg måtte se
02. august 2026
Læs mere
Atelieret:
Ud af atelieret
30. juli 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk